Denne vejledning beskriver, hvordan støj fra idrætsanlæg skal vurderes, herunder hvornår der kan foreligge væsentlige støjgener for naboerne, og hvilke overvejelser kommunerne skal foretage, hvis der foreligger væsentlige støjgener.
Vejledningen skal først og fremmest støtte kommunerne i klagesager efter miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3, men kan også støtte kommunerne i sager, hvor der skal planlægges for nye idrætsanlæg eller omlægges eksisterende idrætsanlæg.