Landsbyen i Væksthuset - Billige Boliger med Tvedelt Klimaskærm og Biogene Materialer

Landsbyen i Væksthuset (LIV) er et bæredygtigt boligkoncept, der kombinerer drivhusets passive solvarme med biogene byggematerialer. En todelt klimaskærm skaber en bufferzone omkring boligerne og muliggør sunde, energieffektive hjem med fokus på både fællesskab og miljø.

Projektet er udviklet i samarbejde mellem ALMENR, BIG og JDH-BYG. Yderhuset – et glashus baseret på industrielle drivhuse – beskytter mod det danske klima, mens inderhuset, bygget af lette biogene materialer, skaber komfort og fleksibilitet. LIV udfordrer traditionelle danske byggemetoder og søger at reducere byggeomkostninger, øge fleksibiliteten og redefinere kvalitet gennem deleøkonomi og lavteknologisk byggeri. Byggesektoren står over for store udfordringer: højt CO₂-forbrug, ineffektivitet, høje priser og mangel på bæredygtige alternativer. LIV adresserer disse problemer med et ambitiøst design, der forener førindustrielle byggeskikke med moderne krav til komfort og sikkerhed.

Forprojektet havde haft til formål at undersøge og analysere de barrierer, som kan hindre realiseringen af konceptet som tidligere projekter det sidste århundrede er løbet ind i – herunder lovgivning omkring ventilation, brand, varmetab og materialedokumentation – og at udvikle løsninger gennem design, konstruktion og nye beregningsmodeller. Efter gennemført forprojekt, udvikler partnerne LIV videre til en bygbart demonstrator.

LIV søger at danne grundlag for en ny standard inden for boligbyggeri og viser en vej frem mod et mere bæredygtigt og fællesskabsorienteret samfund.

Læs MUDP-rapporten