Smart Re-design of Drinking Water Production

MUDP-projekt

I Danmark er drikkevandsproduktion baseret på grundvand, der behandles ved en enkel proces, der består af iltning af vandet efterfulgt af en biofiltrering med gravitations- eller trykfiltre. Herved fjernes eller omdannes jern, ammonium og mangan.

Design og drift af biofiltrering, som er hjertet i vandbehandlingen, har ikke ændret sig væsentligt i mere end 100 år. Fremskridt i prøvetagning og måleteknikker i forbindelse med biofiltrering har imidlertid medført ny viden og mulighed for at undersøge, forstå og manipulere de kemiske, mikrobiologiske, fysiske og procesteknologiske elementer i drikkevandsbehandling. Vandkvaliteten er under pres, og der er en erkendelse af, at mange af de nuværende overskridelser af vandkvalitetskrav på landsplan kunne undgås ved en bedre vandbehandling.

Projektets formål er at redesigne vandbehandling fra bunden ved radikal nytænkning af drikkevandsproduktionen, hvormed der kan ske en optimering af nye og eksisterende vandværker, herunder reduktion af vandspildet ved returskyl, forkortelse af indkøringen af nye filtre samt større bæredygtighed i drikkevandsproduktion.

Projektet har resulteret i formulering af 18 ”redesign-principper”, der handler om design og drift af drikkevandsbehandling. Principperne blev testet ved fuldskala demonstration af ny filterbeholderdesign samt ny indkøringsprocedure med SmartSand. Endvidere blev principperne udviklet på basis af ny viden om jern- og ammoniumfjernelse samt returskylleprocessen. Projektet har desuden påbegyndt udvikling af den åbne dataplatform ”Merkur” til vandbehandlingsdata samt en matematisk model til at belyse virkningen af forskellige filterkonstruktioner.

Læs Rapport 1: Indsamling af vandbehandlingsdata

Læs Rapport 2: Merkur: Web-baseret platform til vandbehandlingsdata

Læs Rapport 3: Flytning af filtermediekorn under returskyl

Læs Rapport 4: Jernfjernelsesdybde i biofiltre

Læs Rapport 5: Biostimulering med ammonium

Læs Rapport 6: Jernfjernelse ved returskyl

Læs Rapport 7: Filtermediers gangtid

Læs Rapport 9: Vandbehandlingsmodel

Læs Rapport 10: Demonstrationsanlæg ved Østerbyværket

Læs Rapport 11: Demonstrationsanlæg ved Lundeværket

Læs Rapport 12: Sammenfatning