Derivation of cut-off values for PFAS in sewage sludge

Indeværende rapport fremstiller beregningsmetoder og modelberegninger med henblik på at fremsætte forslag til grænseværdier for PFAS i spildevandsslam, som beskytter miljø og mennesker. I rapporten er det kvantitativt tilstræbt at regne baglæns fra allerede eksisterende grænseværdier i miljøet til sikre grænseværdier i spildevandsslam. De fire eksponeringsveje er sat til jordmiljøet,
overfladevand, grundvand og foder og fødevarer.

Beregningsmetoderne bygger på metoder allerede benyttet i EU til risikovurdering af industrikemikalier, pesticider og lægemidler. Forskellen er, at de bliver brugt baglæns til at beregne slam-koncentrationer, som ikke forventes at udgøre en risiko for de relevante miljøkvalitetskriterier. Foruden beregningsmetoderne er der anvendt flere eksponeringsmodeller udviklet i EU regi, dvs. FOCUS modellerne PELMO og MACRO, samt en mere forsimplet nybeskrevet såkaldt box model. Modellerne kan dog ikke køres baglæns som de ovennævnte beregningsmetoder, hvorfor de er anvendt med et arealbaseret input af PFAS, som svarer til de absolut værst mulige scenarier. Dermed sagt at modellerne beregner slutkoncentrationen i grundvand ud fra PFAS-tilførslen på marken.

Det kan konkluderes, at PFAS4 koncentrationer i den øvre ende af, hvad der findes i dansk spildevandsslam, ikke forventes at udgøre et problem i forhold til de miljøkvalitetskrav, der findes for jord, grundvand og overfladevand. Med hensyn til at beskytte mennesker fra eksponering til PFAS gennem optag i foderafgrøder og siden produktionsdyr og kød og mælk har det ikke været muligt at lave troværdige ekstrapoleringer. En simpel sammenligning af de beregnede ligevægtskoncentrationer af PFAS i jord efter årtier eller århundredes slamudbringning viser dog, at disse er væsentligt under de humantoksikologiske jordkvalitetskriterier.

Læs publikation