Forvaltningsplan for skarv

Forvaltningsplan for skarv 2022 sætter rammen for en balanceret forvaltning af skarvbestanden i Danmark, så den forsat kan være i gunstig bevaringsstatus, og så konflikter mellem skarv og fiskeri begrænses.

Forvaltningsplan for skarv 2022 sætter rammen for en balanceret forvaltning af skarvbestanden i Danmark, så den forsat kan være i gunstig bevaringsstatus, og så konflikter mellem skarv og fiskeri begrænses.

I Danmark yngler der godt 32.000 skarvpar af arten Phalacrocorax carbo fordelt på 90 kolonier langs kysterne og ved søer. Flertallet af de danske ynglefugle trækker sydpå om efteråret for at overvintre i Sydeuropa og ved Nordafrikas kyst. Trækkende skarver fra vores nabolande ankommer i løbet af sensommeren og efteråret, og nogle bliver i landet vinteren over.

Skarven er omfattet af den generelle beskyttelse i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv samt af forpligtigelsen i direktivet til at udpege beskyttede områder for regelmæssigt forekommende trækfugle. Den tilhører imidlertid de arter, som ofte kaldes ”konfliktarter”, fordi de ved deres adfærd kan skabe konflikter med menneskelige interesser. For skarv drejer det sig især om dens indflydelse på fiskebestande og fiskeriinteresser. ”Forvaltningsplan for skarv” er udarbejdet på baggrund af disse konflikter og beskriver en række værktøjer, som kan anvendes til at imødegå dem. For at vælge de rigtige virkemidler i forvaltningen er det vigtigt at forstå konflikterne og årsagen til dem.

Formålet med forvaltningsplanen er at sætte rammen for en balanceret forvaltning af skarvbestanden i Danmark, så den forsat kan være i gunstig bevaringsstatus. Desuden anviser planen fleksible og lokalt tilpassede forvaltningsredskaber, som kan bruges til at begrænse konflikterne mellem skarv og fiskere. Endelig anviser planen værktøjer, der begrænser skarvens prædation på sårbare fiskebestande. Formålet med forvaltningsplanen er således ikke at reducere bestanden.Læs publikation