Der er undersøgt en alternativ tilgang til vurdering af påvirkning af indeklimaet fra jordforurening. Den traditionelle tilgang til indeklimaundersøgelser er en ”udefra og ind” strategi, hvor man undersøger forurening under gulv, og herpå beregner et indeklimabidraget. Viser beregningen overskridelser, måles der efterfølgende i indeklimaet. Ulempen ved denne tilgang er, at metoden er relativt invasiv ift. grundejere og omkostningstung. En alternativ tilgang er ” indefra og ud”, hvor man starter med en simpel indeklimamåling med passiv opsamling. Findes betydende indhold i indeluften afklares det, om der er tale om jordforureningsbidrag.
De to metoder, der er afprøvet i undersøgelsen, er stofspecifik isotopanalyse (CSIA) og fingerprinting. Stofspecifik isotopanalyse ser på forholdet mellem stabile isotoper i prøver fra indeklimaet og fra poreluften. Ud fra forskelle i forholdet kan det sandsynliggøres om forurening i indeklimaet stammer fra en jordforurening eller fra interne kilder. Fingerprinting benytter sig af kvantificering af de mest betydende kulbrinter i en blanding. På denne måde kan man sammenligne indholdet i prøver i indeklimaet og i poreluft. Metoden er afprøvet på 5 lokaliteter i Region Hovedstaden. Vi konkluderer, at stof-specifik isotopanalyse er en hurtig og præcis metode til at bestemme oprindelsen af forureningsstoffer i indeluft for TCE/PCE og benzen. Fingerprinting for kulbrinterne i en olieforurening vurderes ligeledes at være en brugbar metode til bestemmelse af oprindelsen af forureningsstoffer i indeluft.
Data fra stofspecifik isotopanalyse og fingerprinting danner således grundlag for en hurtig og ikke invasiv strategi til risikovurdering over for indtrængning af forureningsstoffer fra en underliggende jordforurening til indeklimaet i en bolig.
Anvendelse af stof-specifikke isotoper og fingerprinting i indeklimaundersøgelser
Der er undersøgt en alternativ tilgang til vurdering af påvirkning af indeklimaet fra jordforurening. Den traditionelle tilgang til indeklimaundersøgelser er en ”udefra og ind” strategi, hvor man undersøger forurening under gulv, og herpå beregner et indeklimabidraget. Viser beregningen overskridelser, måles der efterfølgende i indeklimaet. Ulempen ved denne tilgang er, at metoden er relativt invasiv ift. grundejere og omkostningstung. En alternativ tilgang er ” indefra og ud”, hvor man starter med en simpel indeklimamåling med passiv opsamling. Findes betydende indhold i indeluften afklares det, om der er tale om jordforureningsbidrag. De to metoder, der er afprøvet i undersøgelsen, er stofspecifik isotopanalyse (CSIA) og fingerprinting. Stofspecifik isotopanalyse ser på forholdet mellem stabile isotoper i prøver fra indeklimaet og fra poreluften. Ud fra forskelle i forholdet kan det sandsynliggøres om forurening i indeklimaet stammer fra en jordforurening eller fra interne kilder. Fingerprinting benytter sig af kvantificering af de mest betydende kulbrinter i en blanding. På denne måde kan man sammenligne indholdet i prøver i indeklimaet og i poreluft. Metoden er afprøvet på 5 lokaliteter i Region Hovedstaden. Vi konkluderer, at stof-specifik isotopanalyse er en hurtig og præcis metode til at bestemme oprindelsen af forureningsstoffer i indeluft for TCE/PCE og benzen. Fingerprinting for kulbrinterne i en olieforurening vurderes ligeledes at være en brugbar metode til bestemmelse af oprindelsen af forureningsstoffer i indeluft. Data fra stofspecifik isotopanalyse og fingerprinting danner således grundlag for en hurtig og ikke invasiv strategi til risikovurdering over for indtrængning af forureningsstoffer fra en underliggende jordforurening til indeklimaet i en bolig.