Vinterraps tegnede sig i 2017 for 8% af omdriftsarealet i Danmark; men for en langt større andel af den samlede belastning med insektmidler. Raps angribes gennem hele vækstsæsonen af en række specialiserede skadedyr. De vigtigste skadedyr er rapsjordloppen, glimmerbøssen, skulpesnudebillen og skulpegalmyggen. Hos flere af disse skadedyr er der dokumenteret resistens over for insektmidler. Der er derfor behov for at undersøge alternative bekæmpelsesstrategier. Alle skadedyrene angribes af snyltehvepse, som indvandrer i rapsmarken i løbet af vækstsæsonen.
Det gennemførte pilotprojekt undersøgte forekomsten af voksne snyltehvepse i april-juni og parasiteringsgraden af rapsjordloppelarver i april-maj.
Resultaterne indikerer, at de vigtigste snyltehvepse knyttet til de mest betydende skadedyr forekommer i rapsmarkerne fra vækstsæsonens start og frem til høst. En rapsmark vil i samme periode typisk blive behandlet med insektmiddel 1-3 gange, afhængig af skadedyrsforekomst, landmandens brug af skadetærskler, markens historik, landmandens risikovillig-hed etc. Tidlige sprøjtninger rettet mod glimmerbøsser og bladribbesnudebiller vil påvirke især rapsjordloppens snyltehveps (Tersilochus microgaster) negativt, og første skridt til at kunne udnytte snyltehvepsens skadedyrsbekæmpende effekt bedre, vil være at inddrage denne viden i rådgivningen om brug af skadetærskler for disse skadedyr.
Projektets anden del bekræfter, at DNA-baseret identifikation af snyltehvepse kan understøtte morfologisk identifikation, som er langsommelig og kræver stor ekspertise, selvom DNA-metoder og databaser stadig er under udvikling.