Øget sortering og genanvendelse af blød PVC i medicinsk udstyr og gulvbelægning

Projektet har til formål at opstille konkrete forslag til, hvordan affaldssorteringen og genanvendelsen af blød PVC-produkter kan forbedres inden for to produktkategorier; medicinsk udstyr og gulvbelægning. Dette blev udført gennem først en værdikædekortlægning, hvor en række barrier for øget sortering og genanvendelse af blød PVC blev identificeret, og dernæst en idégenereringsfase.

Miljøprojekt nr. 2165, 2021

Værdikædekortlægningen blev udført for at skabe et overblik over plastikkens vej gennem værdikæden for henholdsvis PVC-baseret medicinsk udstyr og gulvbelægning. Dette indebærer fokus på barrierer og muligheder for øget sortering og genanvendelse i værdikæden.

På baggrund af værdikædekortlægning blev der udarbejdet et idekatalog med 15 konkrete idéer til øget sortering og genanvendelse af medicinsk udstyr og gulvbelægning af blød PVC produkter. Som direkte input til idékataloget, blev der også undersøgt muligheder og barrierer for at gennemføre forandringer, som kan forbedre indsamlingen og genanvendelsen af PVC inden for de to produktgrupper.

Læs publikation