Projektet belyser Sorbisense-metoden til undersøgelse af forurening i vandløb. I projektet udføres en teknisk og økonomisk sammenligning af Sorbisense-metoden med traditionelle grab samples.
Koncentrationen af forurening i overfladevand er påvirket af flere variable end tilsvarende forureninger i eksempelvis grundvand. Det udmønter sig ved, at man ofte kan se betydelige korttids- og langtidsvariationer i forureningskoncentrationen i overfladevand. Risikovurderingen af en forurening og dermed beslutningen om eventuelle tiltag vil for de fleste forureningers vedkommende bero på stoffernes langtidseffekt i miljøet snarere end på en akut korttidseffekt. Det afspejler sig også i de gældende miljøkrav, der er fastsat som både et årsgennemsnit og maksimumkrav (Miljøstyrelsen, 2017). Det er derfor afgørende at kunne opnå valide informationer om gennemsnitlige koncentrationsforhold i recipienten, hvilket vanskeliggøres af nævnte variationer i forureningskoncentrationer.
Passive prøvetagningsteknikker kan potentielt reducere antallet af målinger ved at muliggøre integrerende langtidsmålinger over perioder op til måneder. Disse teknikker kan derfor potentielt være både fagligt og økonomisk attraktive alternativer til traditionelle metoder (f.eks. grab samples).
Det overordnede formål med dette projekt har været at demonstrere og vurdere anvendeligheden af en passiv målemetode (Sorbisense) til brug for vurdering af den gennemsnitlige påvirkning af overfladevand. Delmålene for projektet har været 1) at vurdere Sorbisense-metodens anven-delighed til måling af forureninger i overfladevand, 2) at belyse, om gennemsnitsmålinger opnået med Sorbisense-målemetode giver et troværdigt estimat af koncentrationsforholdene i et vandløb sammenlignet med grab samples og 3) at foretage en sammenligning af de samlede økonomiske omkostninger ved brug af Sorbisense-metoden kontra grab samples.