Denne analyse udgør første skridt i retningen mod at implementere producentansvaret. Med afsæt i ni nøglespørgsmål er opstillet to mulige organiseringsmodeller. I begge modeller har kommunerne et centralt ansvar i forhold til indsamling og håndtering af cigaretskod.
På tværs af de to modeller er en række fordele og ulemper. For det første bygges producentansvaret på den eksisterende infrastruktur og erfaring, der er hos aktørerne i dag. Det vil reducere omkostningerne og risiciene ved at implementere producentansvaret. For det andet vil producentansvaret også bygge på eksisterende roller og ansvar i affaldshåndteringen, og der vil være en klar ansvarsfordeling mellem aktørerne.
Modellerne har også en række tværgående ulemper. For det første er der en risiko for, at producentansvaret bare bliver opfattet som et gebyr for producenterne, og at de ikke i tilstrækkelig grad incentiveres til at finde nye løsninger i samarbejde med sektoren på at reducere mængden af henkastede cigaretskod. For det andet stiller betalingen fra producenterne til affaldshåndteringsvirksomhederne krav til transparens ift. håndteringsvirksomhedernes omkostningsstruktur. De to modeller adskiller sig fra hinanden ved graden af forebyggelse rettet mod henkastede cigaretskod.