Forbedret måling og bedre beregningsmodeller kan markant nedbringe usikkerheden på, hvor meget spildevand og næringsstoffer der udledes fra landet overløbsbygværker.
Hvis man investerer i en forbedret måling og bedre modellering på landets overløbsbygværker, kan man nedbringe usikkerheden på den samlede udledning fra overløb i Danmark fra ca. 110% til 50%. Prisen vurderes at være en investering i størrelsesordenen 20-40 mio. kroner per år.
Det viser en ny faglig udredning, som EnviDan og Aalborg Universitet har lavet for Miljøstyrelsen og Forsyningssekretariatet.
Kommunerne indberetter hvert år udledninger fra landet 4.500 kommunale overløbsbygværker til den fællesoffentlige PULS-database, som nationalt samler data om udledninger fra punktkilder, herunder overløb fra kloaksystemer. Når det gælder overløb har disse indberetninger i dag ofte en samlet usikkerhed på op til ca. 110 %.
I efteråret 2019 bad Forsyningssekretariatet og Miljøstyrelsen EnviDan og Aalborg Universitet om at undersøge muligheden for og omkostningerne ved at nedbringe usikkerheden til 50 %.
Der er stor forskel på mængden af udledninger blandt de knap 4.500 overløbsbygværker; fra ingen udledning til op imod 1 mio. m3 spildevand årligt. Det er typisk de større renseanlæg, som udleder mest, og de mindre renseanlæg, der udleder mindst.
Det foreslås at nedbringe den samlede usikkerhed på de mængder, der indrapporteres til PULS, ved at stille differentierede krav til kvaliteten af målingen og modelberegningen, som de indberettede data baserer sig på. Det foreslås, at de anlæg, der har de største overløbsmængder, skal bestemme mængderne med stor sikkerhed, mens der accepteres større usikkerhed på de mange overløbsværker, der udleder stort set ingen eller kun lidt spildevand og næringsstoffer.
I rapporten foreslås det, at overløbene opgøres og indrapporteres til PULS i 5 kategorier efter størrelsen af anlægget med hver sit usikkerhedsniveau, som afspejler en given sammensætning af måling og modelleringsindsats. De største overløb placeres i kategori 5, hvor den estimerede usikkerhed skal være mindst, og de mindste overløb i kategori 1, hvor usikkerheden må være større.
De foreslåede krav til opgørelse af overløb vil nedbringe den samlede usikkerhed til ca. 50 % og kræve en årlig merinvestering på 20-40 mio. kr. pr. år, i bl.a. måleudstyr. Hvis man ønsker, at alle bygværker, inkl. de steder, hvor overløbsvoluminerne er helt små, skal opnå en individuel usikkerhed på højst 50 %, estimeres de årlige meromkostninger til at være ca. 240-250 mio. kroner.
PULS-indberetning af overløb
Forbedret måling og bedre beregningsmodeller kan markant nedbringe usikkerheden på, hvor meget spildevand og næringsstoffer der udledes fra landet overløbsbygværker.Hvis man investerer i en forbedret måling og bedre modellering på landets overløbsbygværker, kan man nedbringe usikkerheden på den samlede udledning fra overløb i Danmark fra ca. 110% til 50%. Prisen vurderes at være en investering i størrelsesordenen 20-40 mio. kroner per år. Det viser en ny faglig udredning, som EnviDan og Aalborg Universitet har lavet for Miljøstyrelsen og Forsyningssekretariatet. Kommunerne indberetter hvert år udledninger fra landet 4.500 kommunale overløbsbygværker til den fællesoffentlige PULS-database, som nationalt samler data om udledninger fra punktkilder, herunder overløb fra kloaksystemer. Når det gælder overløb har disse indberetninger i dag ofte en samlet usikkerhed på op til ca. 110 %.I efteråret 2019 bad Forsyningssekretariatet og Miljøstyrelsen EnviDan og Aalborg Universitet om at undersøge muligheden for og omkostningerne ved at nedbringe usikkerheden til 50 %.Der er stor forskel på mængden af udledninger blandt de knap 4.500 overløbsbygværker; fra ingen udledning til op imod 1 mio. m3 spildevand årligt. Det er typisk de større renseanlæg, som udleder mest, og de mindre renseanlæg, der udleder mindst.Det foreslås at nedbringe den samlede usikkerhed på de mængder, der indrapporteres til PULS, ved at stille differentierede krav til kvaliteten af målingen og modelberegningen, som de indberettede data baserer sig på. Det foreslås, at de anlæg, der har de største overløbsmængder, skal bestemme mængderne med stor sikkerhed, mens der accepteres større usikkerhed på de mange overløbsværker, der udleder stort set ingen eller kun lidt spildevand og næringsstoffer.I rapporten foreslås det, at overløbene opgøres og indrapporteres til PULS i 5 kategorier efter størrelsen af anlægget med hver sit usikkerhedsniveau, som afspejler en given sammensætning af måling og modelleringsindsats. De største overløb placeres i kategori 5, hvor den estimerede usikkerhed skal være mindst, og de mindste overløb i kategori 1, hvor usikkerheden må være større.De foreslåede krav til opgørelse af overløb vil nedbringe den samlede usikkerhed til ca. 50 % og kræve en årlig merinvestering på 20-40 mio. kr. pr. år, i bl.a. måleudstyr. Hvis man ønsker, at alle bygværker, inkl. de steder, hvor overløbsvoluminerne er helt små, skal opnå en individuel usikkerhed på højst 50 %, estimeres de årlige meromkostninger til at være ca. 240-250 mio. kroner.