Halvdelen af det murværk, som i dag rives ned i forbindelse med renovering eller nedrivning af eksisterende byggeri, har intet potentiale for direkte genbrug af murstenene. Årsagen er, at der i dag ikke eksisterer en metode, som muliggør adskillelse af murværk opmuret med stærk cementholdig mørtel. I nærværende projekt arbejdes med udvikling af en metode til adskillelse af nedrevne murværksbrokker og direkte genbrug af murstenene fra murværk opmuret med stærke cementholdige mørtler. Metoden baserer sig på genbrænding af de nedrevne murværksbrokker.
I projektet udføres forsøg i laboratorie- og pilotskala. De udførte forsøg bekræfter, at genbrænding kan anvendes til adskillelse af murværk opmuret ved cementholdig mørtel. Adskillelsen kan dog ikke foretages uden høj grad af revnedannelse i de adskilte sten. Revnedannelsen følger murværkets forbandt.
I projektet udføres forsøg med genbrænding af murværksbrokker med kombineret gas- og mikrobølgebrænding. Forsøgene viser, at både mursten og mørtel er modtagelige for opvarmning med mikrobølger. Mikrobølger genereres på baggrund af elektricitet, som kan baseres på vedvarende energi. De udførte forsøg viser således, at der er potentiale for at reducere forbruget af energi fra fossile brændsler med 40-45% ved omstilling til delvis mikrobølgebaseret teknologi.
Projektet viser desuden et potentiale for, at det restmateriale, som dannes ved adskillelse af murværk og genbrug af de hele sten, kan anvendes som delvis erstatning for sand ved fremstilling af nye mursten. Udførte forsøg viser, at det uden optimering af råmaterialeblandingen