Teknologisk Institut har i perioden 1. august – 7. december 2018 gennemført et projekt for Miljøstyrelsen med det formål at kvalificere Miljøstyrelsens grundlag for at vurdere, om der er belæg for at ændre den eksisterende vejledende procedure til håndtering af fækale uheld med løse fækalier. Målet er at opnå den bedste håndtering under hensyntagen til sikkerheden for badende og personale samt økonomiske og praktiske aspekter.
Cryptosporidium og Giardia er klorresistente, patogene mikroorganismer, der potentielt kan spredes med fækalier og håndteringen skal derfor også uskadeliggøre disse mikroorganismer.
Rapporten beskriver, hvordan der i projektet er udført et litteraturstudie, som belyser eksisterende metoder til rensning af badevand.
Generelt benyttes en metode med opkloring til høj koncentration af frit klor (chokkloring) som opretholdes over en længere periode.
Dette suppleres med teknologier til inaktivering eller bortrensning, men for desinfektion er chokkloring afgørende.
Rent økonomisk bør håndteringen af fækale uheld ikke have længere varighed end, hvad der kræves for at genoprette en høj sikkerhed for badende. Den nuværende danske kontrolvejledning kræver manuel håndtering af kemikalier ved opkloring.
Da dette indebærer flere faremomenter, er det vigtigt at kemikalierne håndteres med sikkerhed og en eventuel automatisk opkloring kunne være at foretrække. På baggrund af rapportens ovenstående konklusioner, blev der foretaget hhv. automatiske og manuelle opkloringer og efterfølgende afkloring.
Rapporten konkluderer at det af hensyn til sikkerheden for de badende og personalet samt økonomiske betragtninger anbefales at fækale uheld håndteres ved chokkloring.
Ved koncentrationer af klor, der kræver manuel håndtering, er det særlig vigtigt at svømmebadspersonalet er grundigt instrueret.