Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper

Denne vejledning retter sig mod administrationen af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesordning for naturtyper – den såkaldte § 3-beskyttelse. 

Vejledningen afløser kapitel 3 i Vejledning om naturbeskyttelsesloven udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i 1993 samt Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper udgivet af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i juni 2009.

I forhold til vejledningsteksten fra 2009 har opdateringen af vejledningen særligt haft fokus på at supplere med nyere praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet og domstolene efter 2008. Desuden er udført en generel opdatering af vejledningens eksisterende afsnit, hvor der er samspil og snitflader til andre love med relevans for § 3-beskyttelsen.

Læs publikation