Undersøgelsen viser, at det kun er Sverige, der alene baserer sig på producentansvar. I Danmark, Nederlandene og Norge er der indført andre nationale initiativer udover producentansvar. For at vurdere den mulige effekt af afskaffelse af skrotningsgodtgørelse, har analysen benyttet de svenske erfaringer ved ændring af godtgørelsen eller afskaffelse af samme. Effekten viser tydeligt, at antallet af skrottede biler følger ændringen af skrotningsgodtgørelsen. Undersøgelsen viser, at en forhøjet skrotningsgodtgørelse forventes at medføre positive effekter både for private og for de offentlige aktører, da det bidrager til reduktion af det ulovlige marked og antallet af henstillede biler. En afskaffelse af godtgørelsen forventes at få negative miljøeffekter, bl.a. ved at øge den gennemsnitlige levetid for bilparken, som vil øge udstødningsforureningen. For biler skrottet på det ulovlige marked genbruges der ikke reservedele i samme grad som på det lovlige marked. Godtgørelsen bevirker også til, at en større andel biler genanvendes helt eller delvist i Danmark.
Komparativ og samfundsøkonomisk analyse af skrotningsordningen
Miljøprojekt nr. 2005 I 2017 fik Miljøstyrelsen udarbejdet en komparativ og samfundsøkonomisk analyse af skrotningsordningen. Analysen inddrager erfaringerne fra skrotningsordningerne i Norge, Sverige og Nederlandene, som kan bidrage med relevante perspektiver til det danske system.