Rapporten undersøger, om indførelsen af et ansøgningsgebyr på godkendelse af pesticider har indvirkning på gartnerierhvervets konkurrenceevne – både i forhold til øgede udgifter og antallet af tilgængelige pesticider. Rapportens eksempelberegninger peger på, at der ikke er store økonomiske eller konkurrencemæssige konsekvenser forbundet med gebyrerne på godkendelse for det danske gartnerierhverv.
Rapporten identificerer ti bortfaldstruede sprøjtemidler inden for gartnerierhvervet. Halvdelen af de udpegede 10 midler forventes at udgå som følge af EU-beslutninger om fortsat godkendelse af aktivstoffer, og dermed er der i princippet de samme rammevilkår for danske gartnere som for gartnere i andre EU-lande. Der vurderes generelt at være tilgængelige og egnede alternative midler til en stor del af de bortfaldstruede midler, og skulle gartnerierhvervet i Danmark opleve, at der til en given produktion ikke er et egnet alternativt middel til rådighed, kan Miljøstyrelsen give dispensation til fortsat at bruge det oprindelige middel. Dispensationer vil dog være forbundet med ekstraomkostninger for erhvervet.
En del af undersøgelsen har bestået i at undersøge forskellene mellem gebyrordningerne i hhv. Danmark, Tyskland og Sverige. Sverige har nedsat gebyret for godkendelse af midler til mindre anvendelser og små arealer. Det er i forbindelse med ”Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021" besluttet at halvere det danske gebyr til mindre anvendelser. Modelberegninger viser, at der inkl. udgifter til dispensationer efter den danske gebyrnedsættelse ville være en besparelse på samlet ca. 0,1-0,2 mio. kr. for gartnerierhvervet, hvis Danmark anvendte den svenske gebyrordning. Derfor vurderes, at de tyske gebyrer i realiteten generelt at være højere end både de danske og de svenske.