Rågø ligger i Smålandsfarvandet, som den vestligste ø, 1,8 km nord for Lolland. Længere mod øst ligger Fejø, Femø og Askø. Umiddelbart nordvest for hovedøen Rågø ligger Rågø Kalv og Rågø Sand. Øgruppen ligger på et lavvandet flak mellem Ståldyb og Rågøsund.
Rågø besejles fra Urne Havn, 6 km nordvest for Kragenæs. Der er en mole på den sydlige del af øen.
Af Rågøs 80 ha blev ca. 66 ha drevet landbrugsmæssigt indtil 1990. Øens befolkning toppede i årene omkring 1920 med 30 beboere på øen. Frem til midt i 60'erne var der en skole her. I dag bor der folk på øen i forbindelse med tilsyn og forskning. Rågø Kalv, der er på ca. 20 ha, har været delvist opdyrket, men henligger nu som strandeng.
Rågø og Rågø Kalv ejes af Aage V. Jensens Fonde. Fondene har tilplantet 30 ha på Rågø med naturligt hjemmehørende buske og træer. Den resterende del af Rågø drives med henblik på at optimere området som raste- og yngleplads for vandfugle. Drænledninger stoppes og engene afgræsses eller slåes.
Fuglene
Det store hovedsageligt lavvandede brak-vandsområde med spredte småøer, holme og grunde nord for Lolland er et vigtigt yngle- og rasteområde for vandfugle. Området har international betydning som yngleområde for klyde og flere ternearter og som rasteområde for store forekomster af knop-svane, sangsvane, hvinand, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne.
Rågø Kalv og Sand er gode ynglelokaliteter for især ederfugl, svartbag, sølvmåge, strandskade, klyde og knopsvane.
Af rastende fugle i reservatet ses ederfugl, knopsvane, mange andearter, grågås og almindelig ryle i store antal.
Vildtreservat
Miljø- og energiministeren har med virkning fra 1. marts 1999 udlagt Rågø Kalv, Rågø Sand og søterritoriet nordvest for Rågø som vildtreservat. Reservatordningen indebærer, at jagt er forbudt, og at færdsel er forbudt på Rågø Kalv og Rågø Sand fra 1. marts til 15. juli. Reservatet omfatter 497 ha, heraf er 26 ha landareal.
Nye reservater for vandfugle
Rågø Vildtreservat er et af de ca. 50 reservater, der bliver oprettet eller udvidet inden år 2000. Det har Folketinget besluttet i forbindelse med vedtagelsen af lov om jagt og vildtforvaltning, som trådte i kraft i 1994.
De nye reservater udbygger det eksisterende netværk for ynglende og trækkende vandfugle i Danmark. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde.
Det forventes - blandt andet på baggrund af erfaringer fra forsøgsreservater i Limfjorden og ved Møn - at reservaterne vil medføre, at flere fugle opholder sig i områderne i længere tid. Samtidig kan både jægere og andre naturinteresserede glæde sig over, at mulighederne for gode naturoplevelser vil blive større.
Effekten af reservaterne bliver fulgt gennem et overvågningsprogram, som Danmarks Miljøundersøgelser gennemfører for Naturstyrelsen.