Denne kortlægning er den første af Miljøstyrelsens rapporter om 3D-print, og på baggrund af denne igangsættes en risikovurdering af forbrugerenes eksponering til kemikalier under brug af 3D-printere og ved anvendelse af 3D-printede produkter.
Indenfor de seneste år er 3D-printere blevet billige og nemme at anvende, hvilket har medført, at 3D-printere og 3D-printede produkter i stigende omfang anvendes af private forbrugere. Private forbrugere benytter 3D-printteknologien på to måder: de printer på egen 3D-printer i hjemmet eller de printer/bestiller prints hos udbydere af 3D-printservicer bl.a. biblioteker, Fablabs, og private indehavere af 3d-printere. Forbrugerne benytter på nuværende tidspunkt primært 3D-printere baseret på teknikken fused deposit modelling (FDM), som bruger printmateriale (filamenter) i polylactic acid (PLA) eller akrylnitril-butadien-styren (ABS), samt i mindre grad diverse special-filamenter af andet grundmateriale. 3D-printere baseret på teknikken stereolithography (SLA) formodes også i fremtiden at være stigende blandt private forbrugere på grund af prisfald og øget brugervenlighed.
Det generelle kendskab til filamenternes kemiske sammensætning og mulige tilsætningsstoffer er meget begrænset, oftest beskrives det blot, at grundmaterialet udgør 95-98 % af filamentet. Undersøgelser viser at FDM 3D-printere frigiver ultrafine partikler under printning. En farevurdering af monomererne i de to grundmaterialer PLA og ABS viste, at de sundhedsmæssige effekter af akrylnitril, butadien og styren (anvendt til ABS) er langt mere problematiske end effekterne af mælkesyre (PLA).
Denne kortlægning er den første af Miljøstyrelsens rapporter om 3D-print, og på baggrund af denne igangsættes en risikovurdering af forbrugerenes eksponering til kemikalier under brug af 3D-printere og ved anvendelse af 3D-printede produkter.
Læs publikation