UV-beskyttende stoffer anvendes til at forhindre skadelige virkninger af UV-stråling på menneskers hud og på materialer.
Stofferne tilsættes kemiske produkter og forskellige materialer med forbrugereksponering til følge. Undersøgelser har påvist UV-filtre i miljøet, i biota, i modermælk og i urin fra børn, også i vintermånederne, hvor børnene ikke forventes at blive udsat for solprodukter med UV-beskyttelse. Projektets overordnede formål har derfor været at kortlægge forekomsten af UV-filtre i produkter, som kan medføre forbrugereksponering, samt vurdere om anvendelsen kan medføre uønskede sundheds- og miljøeffekter. På baggrund af rapporten kan den faktiske eksponering af forbrugerne ikke kortlægges, men biomoniteringsforsøg og undersøgelser i akvatiske miljøer og biota understreger, at eksponering finder sted, og at kosmetik er en medvirkende årsag. Når nogle af risikoberegningerne indikerer, at godkendte UV-filtre kan udgøre en risiko under bestemte forudsætninger, selvom disse er vurderet sikre af SCCS, så kan det skyldes at sundhedsvurderingen i nærværende undersøgelse har karakter af en screening og er foretaget på et mindre fuldstændigt datagrundlag. Det kan også skyldes, at nye data er fremkommet siden vurderingen af SCCS. Risikoen forbundet med eksponering fra andre kilder end kosmetik er ikke kvantificeret på grund af manglende data, men det vurderes at denne eksponering kun vil bidrage med en brøkdel af den eksponering, der er beregnet for kosmetik. Mangler omhandler viden om kilderne til eksponeringen, eksponeringens omfang fra andre kilder end kosmetik og sandsynligheden for at den kan udgøre et problem. Desuden mangler der viden om, hvorvidt stofferne forekommer i det danske vandmiljø og biota samt i drikkevand.
Læs publikation