Før de mange og store afvandingsprojekter i sidste halvdel af 1800-tallet var Vest Stadil Fjord i åben forbindelse med Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord. Rundt om fjordene lå store sumpede arealer.
Klittangen Husby Klit adskiller Vest Stadil Fjord fra Vesterhavet. Tangen er fredet som et af de større klitområder i Vestjylland.
I midten af 1950'erne blev Vest Stadil Fjord på ny afvandet, hvorved den nordlige del af fjordens store områder med rørskove og sumpområder (ca. 1.000 ha) kom under plov og blev omdannet til landbrugsjord.
Den sydlige del af fjorden - kaldet Søndre Dyb - blev ikke yderligere afvandet. Området blev fredet i 1969.
I dag - før etableringen af det naturgenopretningsprojekt, som omtales senere - er ca. 400 ha af det oprindelige vandområde i Vest Stadil Fjord vanddækket.
Vildtreservat
Miljø- og energiministeren har med virkning fra 1. september 1998 udlagt Vest Stadil Fjord som vildtreservat. Reservatordningen omfatter bestemmelser for jagt.
Jagt er som hovedregel forbudt. Naturstyrelsen kan imidlertid afholde jagter på vandfugle én gang ugentlig på landarealer i den midterste del af reservatområdet i perioden 1. september til 31. december. Derudover kan der afholdes enkelte jagter på standvildt.
Reservatet dækker i alt 1.314 ha, heraf p.t. 919 ha landarealer.
Naturgenopretningsprojektet
Projektet i Mellem Dyb vil resultere i et område med ca. 1.240 ha sammenhængende vådområder i Vest Stadil Fjord.
Ved at hæve vandstanden knap en meter på ca. 680 ha genskabes en stor del af de oprindelige fjord-, rørskov- og engområder til glæde for områdets dyre- og planteliv.
De nye vådområder forventes at forbedre miljøtilstanden i både Vest Stadil Fjord og de nærliggende fjordområder.
Naturgenopretningen vil være etableret i foråret 1999.
Fuglene
Fjordlandets åbne vandflade og vide kornmarker tiltrækker gæs i tusindtal, når de forår og efterår flyver til og fra ynglepladser på blandt andet den arktiske øgruppe Svalbard. Det drejer sig især om kortnæbbet gås, men også andre gåsearter, for eksempel grågås og bramgås, fouragerer i området.
I forsøg på at hindre markskader forårsaget af gæs fodres der i forårsmånederne med korn på udvalgte marker.
Området er derudover en vigtig rasteplads for trækkende ænder og svaner, for eksempel krikand, pibeand, pibesvane og sangsvane.
Af andre trækfugle ses blandt andet hjejle, stor regnspove, blå kærhøg, dværgfalk og tårnfalk.
Vest Stadil Fjord er endvidere yngleområde for blandt andet rørdrum, rørspurv, skægmejse, vibe, rørhøg og gråand.
Reservater for vandfugle
I forbindelse med vedtagelsen af lov om jagt og vildtforv