I sydenden af Ringkøbing Fjord ligger Tipperhalvøen. Tipperne er et ungt landskab - blot nogle få hundrede år gammelt. Det er opstået ved aflejring af sand og klæg øst for Holmslands klittange.
Gabet i Holmsland Klit, der dannede forbindelsen mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet, vandrede i 1600-1800-tallet sydpå. Indenfor Gabet aflejredes de store sandflader Haurvig Grund og Tippesande. På disse dannedes strandvolds- og klitsystemer, som blandt andet det nuværende Store-tipper.
I læ heraf foregik marsk-dannelsen ved aflejring af et klæglag, hvorpå marskengens planter kunne etablere sig.
I 1768-77 overtog staten den nordlige del af Tipperhalvøen. I 1898 indførtes bestemmelser om fredning af fuglelivet i området. Målet var at sikre et uforstyrret yngle-, fouragerings- og rasteområde for vandfugle.
I 1928 blev reservatet oprettet, og der blev ansat en opsynsmand.
Tipperne hører i dag under Miljø- og Energiministeriet og administreres af Naturstyrelsen ved Oxbøl Statsskovdistrikt. Skovdistriktet står for opsyn og pleje samt publikumsinformation. Fuglelivet på Tipperne overvåges intensivt af ornitologer, der er ansat til denne opgave af Danmarks Miljøundersøgelser.
Engenes Ynglefugle
Siden 1928 er Tippernes ynglefugle blevet optalt hvert år. En tilsvarende lang optællingsperiode findes kun få steder i Europa. Antallet varierer og nåede for mange arters vedkommende et minimum omkring 1970. Vegetationen var da blevet meget høj på grund af ophør med høslæt og græsning. Da de fleste vadefugle foretrækker kortgræssede enge, igangsatte man et plejeprogram i 1972. Engene blev genskabt og i løbet af 1970'erne og især midt i 1980'erne steg antallet af ynglefugle kraftigt.
I dag yngler mere end 1.000 par vadefugle på Tipperne. Almindelige ynglearter er klyde, stor kobbersneppe, vibe, rødben, brushane, almindelig ryle og strandskade. Tipperne er et af de vigtigste yngleområder i Danmark for blandt andet brushane og alm. ryle.
Tippernes trækfugle
Tipperne er sammen med de lavvandede grunde omkring halvøen rasteplads for tusindvis af vadefugle, ænder og gæs. Fra april til september er vadefugletrækket på sit højeste. I store antal ses almindelig ryle, vibe, brushane, klyde, rødben, stor regnspove, lille kobbersneppe og hjejle. I marts og april samt i september og oktober kommer ænderne for at raste. De mest almindelige er krikand, pibeand, gråand og spidsand. Herudover ses skeand og gravand hyppigt. Efterår og især forår ses mange gæs, blandt andet knortegås, grågås, kortnæbbet gås og bramgås. I vinterhalvåret ses stor skallesluger, hvinand og knopsvane.
Tippernes enge skal plejes
Manglende udnyttelse og pleje betyder at fuglerige strandenge bliver til fuglefattige kær med tagrør og pilekrat. I kontrolområdet på Tipperne, hvor der ikke plejes, kan man se et eksempel på denne udvikling.
Ved hjælp af kreaturgræsning, høslæt og slåning bevares eller genskabes de kortgræssede enge, der er optimale for ynglende og rastende vandfugle. Vidtstrakte, kortgræssede enge er blevet en sjælden naturtype i Danmark. I grøfter og loer stemmes vandet op for at holde engene våde i fuglenes yngletid.
Planter på Tipperne
Botanisk er Tipperhalvøen meget spændende. Plantesamfundene er en blanding mellem strandeng, ferskeng og hedemose. Man kan finde flere sjældne og fredede planter på engene.
Fjorden
Fjordens udveksling af vand med Nordsøen sker gennem sluseanlægget ved Hvide Sande. Vandstanden i fjorden og oversvømmelser af engene langs fjorden er således afhængig af slusepraksis ved Hvide Sande. Efter udretningen af Skjern Å sidst i tresserne blev vandkvaliteten i fjorden stærkt påvirket af okker og næringssalte, hvilket blandt andet resulterede i, at bundvegetationen forsvandt. En ændret slusepraksis med en større udskiftning af fjordens vand skal afhjælpe dette problem og genskabe et mere robust økosystem. Herved øges også saltindholdet i fjorden således, at marine arter af planter og lavere dyr kan etablere sig.
Besøg på Tipperne
De indre farvande og havet omkring Danmark har stor betydning for trækfugle som gæs, ænder og vadefugle. Det pålægger Danmark internationale forpligtigelser til at beskytte disse fugle. Vi skal sørge for, at fuglene kan finde ro til at yngle, hvile og søge føde. Derfor må nogle områder være lukkede for færdsel og jagt.
Tipperne indgår i en fredning af Ringkøbing Fjord, der desuden er udpeget som et internationalt vigtigt område for vandfugle i henhold til Ramsarkonventionen og EF's fuglebeskyttelsesdirektiv.
For at fuglene ikke skal forstyrres er Tipperne generelt lukket for publikums adgang.
Se hvornår der er mulighed for at komme ind i reservatet på
Naturbeskrivelser: Tipperne
Bilister skal følge vejen helt frem til P-pladsen ved Tipperhuset. Der må ikke gøres ophold undervejs, og det er ikke tilladt at færdes på engene langs vejen. På den måde forstyrres fuglene mindst.
Ved Tipperhuset vil en af skovdistriktets medarbejdere guide de besøgende. Foruden det store fugletårn er der en udstilling om Tipperne. Det er også muligt at gå en tur på den knap 2 km lange natursti, der begynder ved fugletårnet. Husk kikkert og fuglebog.
Studerende og større grupper kan ofte få tilladelse til besøg udenfor den normale åbningstid. Henvendelse herom skal rettes til Naturstyrelsen – Blåvandshuk .