Nakskov

Nakskov Fjord på Vestlolland er et lavvandet fjordområde. Vanddybden er i store dele af fjorden kun 1-2 m. Fjordens store lavvandede partier brydes af dybe sejlrender, hvor hovedparten af erhvervs- og fritidssejladsen foregår. I fjorden som afskærmes mod langelandsbæltet af den 6 km lange landtange, Albuen findes 10 større og mindre øer og holme. De største er øerne Enehøje, Vejlø og Slotø. Tre øer samt Albuen, der i kraft af sin topografi har karakter af en ø, er beboede. Den vestligste ø, Enehøje er den største (93 ha) og landskabeligt mest varierede af øerne i fjorden. Naturstyrelsen har købt øen og igangsat et naturgenopretningsprojekt med det langsigtede mål, at de naturlige processer på øen så vidt muligt skal have lov at råde. Ser man bort fra Albuen og øerne er Nakskov Fjord hovedsageligt omgivet af dyrkede marker, der er beskyttet af diger. 

Fuglene 

Fjordens ynglefugle er koncentreret på øer og holme samt på Albuen. Knopsvanen er den mest markante ynglefugl i fjorden. På holmene i fjorden yngler mere end 200 par. Ederfugl yngler også med mange par på flere holme. På Rommerholm findes en skarvkoloni med 378 par (1998). Albuener en god ynglelokalitet for hættemåge, splitterne, havterne og enkelte dværgterner, der alle yngler i kolonier. De rastende vandfugle findes i store dele af fjorden. I dag ses de største koncentrationer af fugle i Bogø Vig og i det gamle reservat i Nakskov Indrefjord. Af rastende fugle ses ederfugl, knopsvane, mange andearter, grågås, knortegås og almindelig ryle i store antal.

Reservater for vandfugle

Vildtreservat 

Miljø- og Energiministeren har med virkning fra 1. september 2000 udlagt Nakskov Fjord som vildtreservat. Reservatordningen indebærer, at jagt er forbudt i den centrale del af Nakskov Fjord. Jagt på vandfugle er forbudt på øerne Enehøje, Rommerholm, Munkeholm, Kåreholm og Smedeholm samt på Naturstyrelsens areal på Albuen. Jagt fra ikke opankret fartøj er Forbudt i Søndernor og på Maløgrund. Jagt fra motordrevet fartøj er forbudt i den nordøstlige del af fjorden. Udenfor sejlrenderne er sejlads med motordrevet fartøj med højere hastighed end 8 knob forbudt og brætsejlads er forbudt fra 1. Oktober til 1. marts i den centrale del af Nakskov Fjord. Fro 15. marts til 15. juli er færdsel ikke tilladt på den nordligste del af Enehøje, på den yderste del af Albuen, samt på øerne Dueholm og Smedeholm. I Nakskov Indrefjord, der har været vildtreservat siden 1944, er jagt Forbudt på vandarealet. På landarealerne er jagt på vandfugle forbudt. Sejlads er kun tilladt i de 3 nordligste bassiner samt mellem Nybro og sukkerfabrikkens bro. 0g her kun medmindre end 5 knob. I Indrefjorden er fiskeri kun tilladt i løbet mellem den gamle jernbanebro ved Lienlund og Nybro efter de regler, der aftales mellem Nakskov Kommune og den lokale sports- fiskerforening. På dæmninger pa vestsiden af Nakskov Indrefjord fra Regn- spovevej i Holleby til cykelstien øst for Færgelandsgård og fra cykelstien til Rørsangervej er færdsel fra 15. marts til 15. Juli forbudt. Reservatet omfatter 4.111 ha, heraf er 278 ha landarealer.

Nye reservater 

Nakskov Vildtreservat er et af de ca. 50 reservater, der er blevet oprettet eller udvidet siden 1993. Baggrunden er en folketingsbeslutning i forbindelse med vedtagelsen af lov om jagt og vildtforvaltning, der trådte i kraft i 1994. De nye reservater udbygger det eksisterende netværk for ynglende og trækkende vandfugle i Danmark. Reservaterne er fri steder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde. Effekten of reservaterne bliver fulgt gennem et overvågningsprogram, som Danmarks Miljøundersøgelser gennemfører for Naturstyrelsen. Det forventes - blandt andet på baggrund af de foreløbige resultater af over vågningen - at etableringen af Nakskov Vildtreservat vil medføre, at flere fugle vil opholde sig i fjordområdet og i længere tid. Samtidig kan både jægere og andre natur interesserede glæde sig over, at mulighederne for gode naturoplevelser vil blive større.