Grådyb tidevandsområde
I den nordlige del af Vadehavet findes en række landskabstyper, som på en overskuelig måde giver et indtryk af områdets natur og økosystemer. Halvøen Skallingen og øen Langli, som ligger på flakket, der adskiller Hobo Dyb og Hjerting Løb, med omgivende vader og dyb udgør de landskabelige hovedelementer i Grådyb tidevandsområde. Set i geologisk målestok er landskabet forholdsvis ungt, idet det er dannet indenfor de sidste 5.000 år. Helt frem mod bronzealderen lå datidens Blåvandshuk ved Grærup. Siden har havets og vindens forenede kræfter med Horns Rev som det stabile støttepunkt dannet strandvolde og klitter mod syd til Blåvand og Ho og dermed formet en forblæst hedeslette og et nyt kystforløb fra hukket mod sydøst forbi fiskerlejet Sønderside til sydspidsen af Langli. Langt ind i middelalderen har Sønderside ligget så havåbent, at der fra stranden mellem Ho og Oksby kunne foregå et omfattende sæsonfiskeri. Fiskeriet blomstrede i det 16. og 17. århundrede, men fik en brat afslutning, da en voldsom stormflod i oktober 1634 udslettede Sønderside. Havet brød samtidig igennem klittangen og efterlod Langli som en ø.
Ederfugle i Hobo Dyb. I baggrunden sæler på sandbanke. Spættet sæl har tre hvilepladser omkring Langli.
Langli
Fra Nyeng ved Ho tager det ca. halvanden time at vandre ad ebbevejen ud til Langli. inden turen påbegyndes, bør man undersøge vejrforhold og tidevand, så man undgår ubehagelige overraskelser undervejs, Øens klitter - Langli Bjerge - er op til 14 meter høje. Langli har desuden sit Dødemandsbjerg, hvor indstrandede lig af ukendte søfolk i gammel tid blev begravet. 1 1548 nævnes Langli første gang som fiskerleje, hvorfra der blev drevet sommerfiskeri indtil omkring 1640. Fra 1840 til 1913 var Langh beboet hele året. De få familier levede af landbrug og fiskeri. Desuden blev husholdningen suppleret med fuglejagt og sælfangst. Den faste beboelse blev opgivet som følge af store ødelæggelser af diger og landbrugsarealer under stormfloder i 1909 og 19 11. 1 1982 blev Langli købt af staten og forvaltes i dag af Naturstyrelsen ved Oxbøl Statsskovdistrikt. Et tidligere sommerhus er indrettet som feltstation, hvorfra Danmarks Miljøundersøgelser foretager biologisk feltarbejde samt registreringer af ynglefugle, rastende fugle og sæler i Grådyb tidevandsområde.
Langli huser de største kolonier af ynglende måger og terner i Vadehavet. Her findes blandt andet en stor splitternekoloni.
Skallingen
På de ældste kort over Vadehavet. for eksempel på Johannes Mejers kort fra 1655, er Skallingen endnu ikke markeret, Der er kun afsat en sandrevle, Skallingsand, kronet af klitøen, Stormholm. i begyndelsen af forrige århundrede kom der gang i marskdannelsen ud mod Hobo Dyb, og i løbet af de følgende årtier bredte vegetationen sig til de brakke strandenge i læ af Svenske Knoldes klitter, Inden 1950 var højsandets kilometerbrede sandslette, det vil sige den lavtliggende indervade, blevet bevokset med marskplanter, Skallingen fremstod nu som en grøn halvø gennemskåret af et net af tidevandsrender -loer - som forgrener sig ind gennem marsken fra Hobo Dyb.
Oprindelig var Skallingens marskområder ejet af bønderne i Ho sogn. om sommeren blev marsken afgræsset af får og kreaturer, og indtil 2. verdenskrig blev der desuden bjærget hø på engene. 1 1938 blev de privatejede arealer naturfredet, Fredningen blev revideret i 1979 samtidig med, at staten erhvervede de private arealer, Skallingen drives i dag af Naturstyrelsen og Kystinspektoratet i fællesskab, Der lægges vægt på at opretholde kreaturgræsning på indervaden for at undgå tilgroning og derved sikre gode levevilkår for ynglende og rastende vandfugle.
Motiv fra Langli med feltstationen set fra sydøst. I strandkanten er vist harer, havterner og gravænder. På vaden foran øen ses strandskader og klyder. Tavlen forrest i billedet viser marskens typiske planter samt nogle af Vadehavets mest almindelige vadfugle.
Fra venstre er vist: vadegræs (Spartina), strandmalurt, strandasters, tætblomstret hindebæger (lokalt kaldet Skallingelyng eller Langlilyng), kveller (salturt), hjejle, stor præstekrave, rødben (bagest), strandhjejle, islandske ryler, lille koppersneppe (bag rylerne)., stenvender og bag den almindelig ryle og stor regnspove.
Trækfugle
Med Skallingens dannelse og udviklingen af marsk på halvøens læside blev grunden lagt til et naturområde, der i dag - sammen med vader og dyb i Ho Bugt - har stor betydning for trækkende vandfugle. Planter på marsk- og strandenge, bunddyr, der lever i og på vaderne samt i tidevandsrender og dyb, udgør tilsammen føderessourcer for vandfugle, mens de opholder sig i Vadehavet under trækket til og fra fjerne yngleområder mod nord.
Under lavvande kan fuglene søge føde på tørlagte vader, hvor hver kvadratmeter huser titusindvis af snegle, muslinger, krebsdyr og børsteorme.
Blåmuslinger, som danner store banker i Hobo Dyb og Hjerting Løb, er det vigtigste fødeemne for ederfugl og strandskade, Graesser og frøplanter ædes af blandt andet pibeand, spidsand og knortegås.
Vadehavet har afgørende betydning for omkring 50 arter af vandfugle, og mere end 10 millioner fugle passerer Vadehavet under trækket. Siden 1967 har der været gennemført regelmæssige tællinger af rastende fugle fra fly over Vadehavet. Tællingerne har blandt andet vist, at op imod en million trækfugle kan opholde sig i Vadehavet på én gang.
Langli er den lokalitet i Vadehavet, der rummer de største kolonier af hættemåge, stormmåge og sølvmåge, Desuden yngler sildemåge, splitterne og havterne. Af vadefugle yngler blandt andet klyde og strandskade. Desuden ruger ederfugl, spidsand og gråand på øen.
På trods af at der på Skallingen findes nogle af de største, sammenhængende og mest uforstyrrede marskområder i Vadehavet, er antallet af ynglefugle beskedent, og fuglene ruger meget spredt. Der findes således ikke, som på Langli, store ynglekolonier af måger og terner.
De mest almindelige ynglefugle på Skallingen er strandskade, vibe og rødben. Af andre ynglefugle kan nævnes almindelig ryle, stor præstekrave, gråand, gravand, spidsand og krikand.
Natur- og Vildtreservat
Hele Vadehavet har status som natur- og vildtreservat med forskellige bestemmelser for færdsel, jagt og andre aktiviteter. Beskyttelsen af Vadehavets landskabelige og økologiske vaerdier er afgørende for, at området fortsat kan forvaltes til gavn for både natur, dyreliv og mennesker, Samtidig kan vi sikre, at Danmark lever op til internationale forpligtelser i henhold til Ramsarkonventionen og EFfuglebeskyttelses- direktivet,Skallingen, Langli og Hobo Dyb har en særlig status som et såkaldt naturvidenskabeligt referenceområde, idet der siden 1930erne har vacret gennemført naturgeografiske og biologiske studier i området, Dette er baggrunden for, at færdsel ikke er tilladt i Hobo Dyb samt på vaderne mellem Langli og Skallingen, Langli er ligeledes lukket for offentlig færdsel, men publikum er velkommen på øen til fods fra 16, juli til 15. september.
Det er ikke tilladt at medtage hund på Langli og Skallingen.
Uskrevne regler
Det henstilles til de besøgende at værne om landskabet, planter og dyreliv,
Undgå derfor at færdes i fuglekoloffier, at fjerne planter og grave i det sårbare vegetationsdække, samt at færdes i hvide klitter udenfor anlagte stier i tilknytning til parkeringspladser.
Vær desuden opmærksom på, at myndighederne fortsat advarer om minefare på Skallingen, samt at motorkørsel på Skallingen kun er tilladt ad offentlige veje til parkeringspladser,
Reservatbestemmelser
Jagt og færdsel forbudt. På Langli er færdsel dog tilladt i perioden 16. juli til 15. september.
Jagt på vandfugle forbudt.
Jagt tilladt
Jagt fra opankret fartøj samt jagt ved vadning tilladt vest for Skallingen og Fanø. Mandø samt Rømø i perioden 1. oktober til 31. januar.
Hunde må ikke medbringes på Skallingen, i området mellem Skallingen og Langli samt på Langli.