Nord og syd for Limfjordens udløb i Kattegat mellem Hals og Egense findes lavvandede havområder med vader, grunde og dyb.
Nord for sejlrenden (Hådybet) ligger et system af barriereøer med klitdannelser mod øst og strandenge mod vest, der mod syd afsluttes af det store lavvandede område, Nordmandshage. Øerne på Nordmandshage er under opbygning takket være den materialevandring, som sker langs kysten, mens Korsholmene syd for sejlrenden er under nedbrydning, idet sand og grus af havet føres videre sydpå.
Syd for sejlrenden ligger Kujegrund med Egense Dyb og Vejdyb med spredte bevoksninger af ålegræs. Ved kysten ud for Egense findes store strandengsområder.
Fuglene
Det lavvandede havområde med vader og ålegræsbevoksninger giver gode muligheder for et rigt fugleliv. Havområdet ud for Hals og Egense og op langs kysten mod Lyngså er af international betydning for lysbuget knortegås, gravand, ederfugl, bjergand, sortand og fløjlsand. Området er desuden en vigtig rasteplads for mørkbuget knortegås, pibeand og skarv.
Sang- og knopsvane, hvinand og toppet skallesluger raster også i området, og på vaderne og på strandengene ved Hals-Egense kan ses store flokke af alm. ryle og hjejle.
På øer og holme yngler en række kystfuglearter bl.a. toppet skallesluger, strandskade, stor præstekrave, havterne, sølvmåge, sildemåge og svartbag. På strandengene yngler bl.a. rødben, vibe og alm. ryle.
Vildtreservat
Miljø- og energiministeren har med virkning fra 1. september 1997 udlagt farvandsområdet ud for Hals og Egense som vildtreservat.
Reservatordningen indebærer, at jagt og brætsejlads er forbudt i den nordlige og sydlige del af reservatet, mens der er forbud mod motorbådsjagt i mellemområdet. På den sydligste ø på Nordmandshage og på strandengsøer ved Egense er færdsel forbudt fra 1. april til 15. juli af hensyn til ynglende kystfugle. På Korsholmene henstilles det at undgå færdsel i fuglenes yngletid. Reservatet omfatter i alt ca. 1780 ha, hvor der er jagtforbud på godt 1000 ha.
Nye reservater for vandfugle
Hals-Egense Vildtreservat er et af de ca. 50 reservater, der bliver oprettet eller udvidet inden år 2000. Det har Folketinget besluttet i forbindelse med vedtagelsen af lov om jagt og vildtforvaltning, som trådte i kraft i 1994.
De nye reservater udbygger det eksisterende netværk for ynglende og trækkende vandfugle i Danmark. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde.
Det forventes - blandt andet på baggrund af erfaringer fra forsøgsreservater i Limfjorden og ved Møn - at reservaterne vil medføre, at flere fugle opholder sig i områderne i længere tid. Samtidig kan både jægere og andre naturinteresserede glæde sig over, at mulighederne for gode naturoplevelser vil blive større.
Effekten af reservaterne vil blive fulgt gennem et overvågningsprogram, som Danmarks Miljøundersøgelser gennemfører for Naturstyrelsen.