Den åbne østersøkyst på Møn er formet af havet som en ensartet udligningskyst.
I læ af Falster og Bogø får landskabet snart karakter af uregelmæssige kyster med strandeng, rørsump og lavvandede vige. Den mest markante af disse er Fanefjord med den lille Malurtholm i mundingen og med de inddæmmede Damme Mader på nordkysten. Fra halvøen nord for Fanefjord fører en vejdæmning over til Bogø og adskiller Bogø Letten og Grønsund. Stræderne Grønsund, Storstrømmen og Ulvsund karakteriseres ved udstrakte, fladvandede områder, der gennemskæres af smalle, men ofte dybe render.
Lokalt kaldes Fanefjord for Kirkenoret efter den markante kirke, som ligger i bunden af fjorden, og som kan ses viden om. Den lavvandede Fanefjord er omgivet af strandenge, strandoverdrev, strandsump og ferske enge (Maderne). På sydsiden af fjorden ved Færgens Vænge og længere mod øst grænser strandengen direkte ud til vandet. I den østlige ende og langs nordsiden er strandengen adskilt fra fjorden af et bælte af tagrør. Overdrevene er delvist bevokset med krat. Både strandeng og overdrev græsses af kreaturer.
Rastende vandfugle
I den læfyldte Fanefjord ses rastende svømmeænder som gråand, krikand og pibeand samt dykænder som troldand og hvinand. Knopsvane og blishøne er desuden hyppige rastefugle i området. På engene omkring fjorden ses om efteråret flokke af viber.
Når frosten islægger de ferske vande inde i landet, besøges Fanefjord ofte af vadefugle på træk.
Når frosten varer ved, fryser Fanefjord hurtigt til på grund af sin ringe vanddybde og fuglene må søge ud til isfri farvandsområder langs Falsters og Møns kyster.
I perioder med frost og udstrakt isdække forbliver renderne i Ulvsund og Grønsund åbne, og tiltrækker overvintrende flokke af troldand, hvinand og toppet skallesluger.
Ynglefugle
På Malurtholm yngler fortrinsvis sølvmåger og knopsvane samt enkelte ande- og vadefugle. I de senere år er skarven begyndt at yngle på øen.
På engene omkring Fanefjord yngler desuden grågås, gravand, troldand, toppet skallesluger og blishøne samt strandskade, vibe, rødben og undertiden stormmåge og fjordterne.
Beskyttelsesområde og vildtreservat
Fanefjord samt dele af Grønsund er udpeget som såkaldt EF-fuglebeskyttelsesområde. Danmark har dermed en særlig forpligtigelse til at passe godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv.
Miljø- og Energiministeriet har derfor med virkning fra den 1. september 1999 udlagt området som vildtreservat med regulering af jagt og færdsel for at beskytte fuglene.
Nye reservater for vandfugle
Fanefjord-Grønsund Vildtreservat er et af de ca. 50 reservater, der bliver oprettet eller udvidet inden år 2000. Det har Folketinget besluttet i forbindelse med vedtagelsen af lov om jagt og vildtforvaltning, som trådte i kraft i 1994.
De nye reservater udbygger det eksisterende netværk af beskyttede områder for ynglende og trækkende vandfugle i Danmark. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde.
Det forventes - blandt andet på baggrund af erfaringer fra forsøgsreservater i Limfjorden og ved Møn - at reservaterne er medvirkende til, at flere fugle opholder sig i områderne i længere tid. Samtidig kan både jægere og andre naturinteresserede glæde sig over, at mulighederne for gode naturoplevelser vil blive større.
Effekten af reservaterne vil blive fulgt gennem et overvågningsprogram, som Danmarks Miljøundersøgelser gennemfører for Naturstyrelsen.