Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for at forbedre slaggekvaliteten via optimering af forbrændingsprocessen. Dette er gjort ved at identificere de anlægs- og procesparametre, der har indflydelse på slaggekvaliteten. Ud fra de indsamlede data har det været muligt at identificere én anlægsparameter som har indflydelse på slaggekvaliteten - tilstedeværelsen af en roterovn. Resultaterne fra undersøgelsen kan ikke udelukke at temperaturforholdene også har indflydelse på slaggekvaliteten. Det har dog ikke været muligt at påvise dette med det indsamlede datamateriale.