Ny rapport om bedre forankring af IPM hos planteavlsrådgivere

Rapporten fremhæver behovet for kompetenceudvikling af rådgivere inden for integreret plantebeskyttelse (IPM), allokering af mere tid til planteavlsrådgivning på bedriftsniveau, øget fokus på langsigtede og forebyggende IPM-strategier hos både landmænd og rådgiverne samt en samlet IPM-værktøjskasse.

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet en rapport, med henblik på at få mere viden om, hvordan IPM i endnu højere grad kan indgå i planteavlsrådgivningen. Formålet er at indhente ideer til fremtidige indsatser, som kan medvirke til fortsat implementering af IPM i landbruget.

SEGES Innovation har udarbejdet rapporten på baggrund af interviews med både planteavlskonsulenter og landmænd. Rapporten beskriver først en række udfordringer i forhold til anvendelse af IPM i planteavlsrådgivning og fremfører dernæst en række forslag til indsatser, der kan opkvalificere og øge rådgiveres aktiviteter inden for IPM i rådgivningen.

 Rapporten peger på følgende udfordringer:

  • I mange rådgivningscentre, har konsulenterne ikke tilstrækkelig tid til den individuelle rådgivning i marken om bl.a. IPM. De bruger derimod meget tid på at bistå landmanden med administrative opgaver bl.a. gødningsregnskaber, ansøgninger om arealstøtte og indberetning af sprøjtejournaler. Det medfører, at der i det tidlige forår ofte ikke er tid til markbesøg og individuel rådgivning

  • Konsulenten kan finde det vanskeligt at udfordre landmanden med forslag til større ændringer på landbrugsbedriften.

  • Landmændene efterspørger ikke så ofte strategisk langsigtet IPM-rådgivning, men derimod kortsigtede løsninger på aktuelle problemer

  • Mange konsulenter mangler redskaber til strategisk rådgivning, som kræver overblik over landbrugsbedriften og stor indsigt i IPM-værktøjskassen

Rapportens forslag til indsatser:

  • Faglig opkvalificering af rådgivere med forskellige typer kurser

  • Frigivelse af tid til individuel IPM- og markrådgivning hos planteavlskonsulenter ift. de mange administrative rådgivningsopgaver

  • Samle alle IPM-indsatser i et digitalt system med en lettilgængelig og overskuelig IPM-værktøjskasse

  • Kravet om årlig udfyldelse af IPM-skema skal løbende justeres og være tilpasset forskellige typer af bedrifter

Den nuværende Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 indeholder en række IPM-indsatser, herunder igangsætning af en række projekter, der skal udvikle, understøtte og udbrede brugen af IPM-principperne. Rapporten om bedre forankring af IPM hos rådgiverne er et sådant projekt.

Der skal gennemføres politiske forhandlinger om en ny pesticidstrategi, der skal gælde fra 2027 og frem. Hvis der i en ny strategi-periode igen indgår IPM-indsatser, vil Miljøstyrelsen inddrage resultaterne af rapporten.

 Læs rapporten her          

Baggrund om IPM

 IPM går kort fortalt ud på, at forebygge, begrænse og bekæmpe forekomst af ukrudt, svampesygdomme og skadedyr med ikke kemiske metoder, f.eks. brug af modstandsdygtige sorter og mekanisk ukrudtsbekæmpelse, for derved at mindske behovet for at bruge pesticider. Når der på trods af de forebyggende indsatser er brug for pesticider, skal de anvendes så begrænset som muligt ved brug af bl.a. varslingssystemer og pletsprøjtning.

 Ifølge EU's rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider skal alle der anvender pesticider følge IPM-principperne i dyrkningen af planter, og myndighederne i hvert land skal arbejde med at understøtte og udbrede dette. 

Har du spørgsmål om IPM kan du skrive til: pesticider@mst.dk