PFAS-restriktion: 60 dages SEAC-høring starter

EU’s kemikalieagentur (ECHA) har indledt en 60 dages offentlig høring af den samfundsøkonomiske vurdering af forslaget om at begrænse PFAS i EU.

Vurderingen er udarbejdet af ECHA’s udvalg for socioøkonomisk analyse (SEAC) og belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser af at begrænse PFAS.  

I høringsperioden kan virksomheder, brancheorganisationer og øvrige interessenter indsende ny viden til ECHA, eksempelvis om tekniske alternativer til PFAS eller de økonomiske konsekvenser ved en udfasning. Oplysningerne vil indgå i SEAC’s videre arbejde frem mod den endelige vurdering.

Den igangværende SEAC-høring markerer, at ECHA’s arbejde med PFAS-forslaget nu går ind i den afsluttende fase. ECHA’s udvalg for risikovurdering (RAC) har allerede afsluttet sin videnskabelige vurdering af de risici, PFAS kan udgøre for sundhed og miljø, og SEAC’s analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser er dermed den sidste del af udvalgenes arbejde.  

SEAC forventes at afslutte sit arbejde i slutningen af 2026. På baggrund af PFAS-forslaget og vurderingerne fra RAC og SEAC udarbejder Europa-Kommissionen et forslag til en begrænsning, som derefter skal behandles af EU's medlemsstater og efterfølgende i Rådet og EU-parlamentet. 

Vurderingerne fra RAC og SEAC tager udgangspunkt i det forslag til begrænsning af PFAS, som i januar 2023 blev indsendt til ECHA af myndighederne i Nederlandene, Tyskland, Danmark, Norge og Sverige. 

Høringen er åben i perioden 26. marts - 25. maj 2026.

Se SEAC’s udkast til vurdering af PFAS-forslaget
Se RAC’s vurdering af PFAS-forslaget

Yderligere oplysninger

AC-tekniker, Peter Juhl Nielsen, Miljøstyrelsen, pejni@mst.dk, tlf. 21 15 30 67

Deltag i høringen

Alt baggrundsmateriale om høringen, herunder webinar, vejledninger og oversigter over PFAS-anvendelser, findes på ECHA's hjemmeside. Herunder har vi samlet direkte adgang til de vigtigste materialer.

Se webinar om, hvordan du deltager i høringen 
Webinar fra ECHA om høringsprocessen og hvordan virksomheder bør forberede sig

Se skriftlig vejledning til høringen 

Se ECHA's spørgsmål og svar om forslaget, processen og agenturets rolle

Se ECHA’s ”PFAS use-mapping”
ECHA har udarbejdet en systematisk beskrivelse af, hvilke anvendelser af PFAS, der er dækket inden for de forskellige sektorer i forslaget

Indsend høringssvar