EU Kommissionen henstiller til fleksibel overgang til nye regler for overførsel af grønlistet affald

For at imødekomme bekymringer for udfordringer i forbindelse med implementeringen af DIWASS ved overførsel af affald på Bilag VII (såkaldt grønlistet affald) har EU Kommissionen henstillet til, at medlemsstaterne udviser fleksibilitet og fortsætter med allerede gældende praksis for overførsel af affald på bilag VII indtil udgangen af 2026.

På den baggrund vil Miljøstyrelsen indtil udgangen af 2026 ikke stille krav om, at der indgives oplysninger om overførsel af affald på bilag VII i DIWASS. Der vil dog fortsat være krav om, at alle overførsler som minimum ledsages af relevant dokumentation, herunder korrekt udfyldt bilag VII (eventuelt på papir).

Miljøstyrelsen vil løbende i 2026 afholde webinarer om indgivelse af oplysninger om overførsel af grønlistet affald i DIWASS.