Kom til årets dialogmøde om REACH og CLP

Miljøstyrelsens afholder gratis dialogmøde om REACH og CLP, hvor du kan få et overblik over det nyeste inden for de to EU-forordninger. Det foregår i Odense den 4. september 2026.

På Miljøstyrelsens dialogmøde, der foregår i Odense den 4. september, kan virksomheder og andre interesserede blandt andet høre kort nyt om aktuelle emner inden for EU's to store kemikalieforordninger, REACH og CLP.

På mødet fortæller Miljøstyrelsen og Miljøministeriets departement om:

  • EU’s omnibuspakker og “Stop the Clock” for CLP-forordningen.
  • Arbejdet med den politiske aftale, Kemiindsats 2027-30.
  • Nye regler under REACH for PFAS i brandslukningsskum.
  • Nye fareklassificeringer af bl.a. Tea Tree Oil og lithiumsalte .
  • Status på ethanolvurderingen under biocidforordningen og andre aktuelle biocidnyheder.
  • Kemikalieinspektionens aktuelle kontrolkampagner og projekter.
  • Den reviderede detergentforordning.

Arrangementet afholdes den 4. september 2026 kl. 10.00-13.15, og der er tilmelding senest den 28. august 2026. Tilmeld dig 

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at skrive til Miljøstyrelsens REACH helpdesk på REACHspm@mst.dk

Yderligere oplysninger

Specialkonsulent Maria Thestrup Jensen, Miljøstyrelsen, tlf. 21 43 62 39 e-mail: matje@mst.dk

Faktaboks

Sted: Miljøstyrelsen, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.
Tidspunkt: 4. september 2026 kl. 10.00 -13.15.
Pris: Arrangementet er gratis.
Tilmelding: Tilmeld dig senest 28. august 2026. Tilmelding
Forplejning: Der bestilles en let frokost til mødet, og I bedes derfor afmelde jer, hvis I er forhindret i at deltage.