Miljøstyrelsen er blevet gjort opmærksom på en tastefejl i vejledning nr. 9922 af 2. juli 2025 om tilslutning af industrispildevand til spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg.
Fejlen vedrører tabel 3.11.2 med vejledende grænseværdier for både ferskvand og havvand. For PFAS24 i ferskvand skal den vejledende grænseværdi være 0,0044 µg/L og ikke 0,044 µg/L.
Med denne rettelse vil vejledningen på Retsinformation være i overensstemmelse med vejledningen, der er tilgængelig på MST.dk, og det udkast til tilslutningsvejledningen, der var i høring i vinteren 2024/2025.
Den rettede version af vejledningen kan findes via dette link.