Nyt projekt om akrylater i negleprodukter sendt i udbud

Konsulenter kan nu byde ind på en opgave, der skal undersøge forekomsten af akrylater i negleprodukter samt i hvor stort omfang lovgivningen overholdes for disse produkter.

Formålet med projektet er dels at opbygge viden om akrylater i negleprodukter, dels at undersøge, om produkterne overholder lovgivningen på området. 

Den udbudte opgave omfatter kortlægning, kontrol og kemiske analyser af negleprodukter, som er tilgængelige for danske forbrugere.

Miljøstyrelsen opfordrer interesserede konsulenter til at byde på opgaven senest den 29. april 2026 kl.12.00. 

•    Se udbudsmateriale til projektet om akrylater i negleprodukter

Se alle vores undersøgelser af kemikalier i forbrugerprodukter

Miljøstyrelsen tilvejebringer faglig viden om kemikalier i forbrugerprodukter gennem kemikalieforbrugerprogrammet. Arbejdet omfatter blandt andet kortlægning, analyser og risikovurdering af kemiske stoffer i produkter som legetøj, kosmetik, smykker, møbler, husholdningskemikalier og hobbyprodukter.
Se øvrige undersøgelser af kemikalier i forbrugerprodukter