Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har modtaget en række selvindberetninger fra virksomheder, der har konstateret indhold af asbest i fyldet på deres fidgetlegetøj, også kaldet stræklegetøj, hvorfor virksomhederne tilbagekalder produkterne.
Fyldet på legetøjet indeholder asbest, som er små fibre, der kan være kræftfremkaldende og give skade på organer ved langvarig eller gentagen eksponering.
Virksomhederne bag de tilbagekaldte fidgetlegetøj har vurderet, at produkterne ikke er sikre at anvende, da de kan gå i stykker og brugeren derved kan udsættes for asbest. Der er tale om følgende produkter:
Hvordan skal man forholde sig
De tilbagekaldte produkter er solgt hos en række danske butikker. Har du købt et stræklegetøj som dem, der er afbilledet i denne nyhed, kan du tjekke vare-nr., stregkode-nr. og information om producenten på indpakningen, såfremt du stadig har denne. Du kan også tjekke hjemmesiden for den forretning eller den fysiske butik, hvor du har købt produktet, og se om der er information omkring tilbagekaldelse for netop dit produkt.
Forhandleren kan desuden give oplysninger om producenten, hvordan produktets kvalitet er sikret, og om det er testet for asbest. Hvis man har købt legesand på en online platform, kan det være svært at få information om produktet.
Hvis du er i besiddelse af et eller flere af de tilbagekaldte produkter, bør du hurtigst muligt bortskaffe produktet på forsvarlig vis, jf. din kommunes affaldshåndteringsvejledning. Du kan også henvende dig til den butik hvor du har indkøbt produktet.
Link til tilbagekaldelserne:
- Tilbagekaldelse af Gorilla superstræk og Superstræk gorilla XXL
- Tilbagekaldelse af ”Strecherz-serie”
- Tilbagekaldelse af YoYo Pufferz
- Du kan læse mere om Miljøstyrelsens kontrol af asbest i andre legesandsprodukter i nyheden fra marts 2026: Miljøstyrelsen kontrollerer legesand efter asbestfund i udlandet (åbner i samme fane).
Vejledning til virksomhederne
Danske eller europæiske producenter har altid ansvaret for, at produktet lever op til EU’s regler om produktsikkerhed.
De har i øvrigt pligt til at underrette myndighederne, hvis de finder, at deres produkter ikke lever op til de gældende regler for legetøj – herunder skal de også tage stikprøver, når det er hensigtsmæssigt ift. eventuelle risici. (legetøjsbekendtgørelsens §§ 10 og 7, stk. 3)
Når der er tale om asbest-risiko, så skal de underrette Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.
Pligterne gælder i øvrigt også visse importører til EU og distributører af legetøj.