Forskere fra Miljømedicin på Syddansk Universitet og fra Fødevareinstituttet på DTU beskriver i rapporten ”Developmental exposure to pyrethroids. Impact on brain and heart function” en undersøgelse af mulige effekter på hjernen og hjertet hos børn, der har været udsat for pyrethroider igennem deres udvikling. De mulige virkningsmekanismer blev også forsøgt belyst i laboratorieforsøg.
Pyrethroider er insektmidler som befolkningen særligt udsættes for igennem rester i fødevarer og indendørs bekæmpelse af insekter. 3-PBA er et fælles nedbrydningsprodukt, der dannes og udskilles i urinen, når personer udsættes for pyrethroider. Urinkoncentrationen af 3-PBA kan derfor anvendes som mål for den samlede udsættelse for pyrethroider. Rapporten baserer sig på en befolkningsundersøgelse, Odense Børnekohorte, som har fulgt gravide kvinder og deres børn. Der blev bl.a. målt 3-PBA koncentrationen i deltagernes urin. Forskerne har desuden lavet laboratorieundersøgelser for at undersøge forskellige virkninger af 3-PBA samt af pyrethroiderne: deltamethrin, α-cypermethrin og etofenprox.
Pyrethroider er i laboratorieforsøg vist at kunne påvirker kanaler, som er vigtige for ledning og overførsel af elektriske impulser i nervesystemet og mistænkes derfor også for at være skadelige for hjertet. Mulige effekter på hjertet blev undersøgt i laboratorieundersøgelser ved at se om pyrethroiderne påvirker hjertemuskelceller. Man fandt at alle tre testede pyrethroider, men ikke 3-PBA, påvirkede hjertemuskelcellerne. Fundene i hjertemuskelcellerne i laboratoriet blev dog ikke afspejlet i en sammenhæng mellem højere blodtryk og tidlig udsættelse for pyrethroider hos børnene i Odense Børnekohorte. Blodtryk blev i undersøgelsen brugt, som en markør for funktionen af hjerte-kar systemet. Derfor er der på baggrund af fundene i denne forskningsrapport, ikke fundet evidens for en effekt på hjertet hos børnene.
Pyrethroider menes at kunne påvirke skjoldbruskkirtlens hormoner, og selv små ændringer i moderens niveauer af disse hormoner under graviditeten kan påvirke udviklingen af fosterets hjerne. I dette projekt blev det derfor i laboratorieforsøg undersøgt om pyrethroider binder sig til proteinet transthyretin, som transporterer skjoldbruskkirtelhormoner i blodbanen, og om de påvirker koncentration af hormonerne i gravide kvinder, og derved indirekte kan skade hjernens udvikling hos fosteret. I laboratorieundersøgelser fandt man, at 3-PBA, men ikke de tre pyrethroider, bandt sig til transportproteinet transthyretin. Samtidig fandt forskerne, at 3-PBA-koncentration i urinen hos gravide kvinder fra Odense Børnekohorte var associeret med højere serumkoncentration af ikke-proteinbundet skjoldbruskkirtelhormon (T3), hvilket kan tyde på, at 3-PBA har bundet sig til transthyretin og derved forhindret T3 i at binde sig til transthyretin.
Der blev dog ikke påvist nogen statistisk signifikante sammenhænge mellem mødrenes 3-PBA-koncentration under graviditeten og øget risiko for effekter på børnenes neurologiske udvikling i form af autismesymptomer i 2-4-årsalderen, ADHD-symptomer i 5-årsalderen eller nedsatte kognitive evner (IQ) i 7-års alderen. Man påviste heller ingen sammenhæng mellem børnenes pyrethroideksponering ved 5 år og ADHD-symptomer i 5-årsalderen eller IQ-score i 7-årsalderen.
Derved kunne effekterne vist i laboratoriet både på hjertemuskelceller og for binding til transportproteinet ikke ses afspejlet som en effekt hos børnene i befolkningsundersøgelsen.
Ifølge forskerne understøtter resultaterne fra projektet, at pyrethroider har skjoldbruskkirtel-forstyrrende og kardiotoksiske egenskaber i undersøgelser i laboratoriet. At der ikke kunne påvises signifikante sammenhænge mellem tidlig pyrethroideksponering og børnenes neurologiske udvikling eller blodtryk i kohorten, kan ifølge forskerne skyldes en lav, men udbredt, pyrethroideksponering i denne kohorte. Dette forhold gør, at det er svært at se en forskel i effekt som følge af forskellige eksponeringer. Ydermere var 3-PBA-koncentrationerne i Odense Børnekohorte lave sammenlignet med de fleste andre lignende studier i EU, hvilket ifølge forskerne kan indikere, at mange af familierne i kohorten spiste en høj andel økologisk mad og derfor muligvis ikke er repræsentative for befolkningen.
Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.
Læs hele rapporten her.