Invitation til dialogmøder om spildevand 2025

Miljøstyrelsen inviterer igen i år kommunerne til tre dialogmøder om, hvad der rør sig på spildevandsområdet i 2025.

Miljøstyrelsen har som noget nyt i år valgt at afholde møderne i egne lokaler i Aarhus og Odense for at få plads til flest mulige deltagere. 
Hvert dialogmøde byder på spændende oplæg, workshops og faglig dialog. Programmet kan ses nederst.

Tilmelding:

·         Dialogmøde Odense, tirsdag d. 18. marts 2025, kl. 9.00 – 15.15 via dette link

Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C.

·         Dialogmøde Århus, onsdag d. 19. marts 2025, kl. 9.00 – 15.15 via dette link

Miljøstyrelsen, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.  

·         Dialogmøde Odense, torsdag d. 20. marts 2025, kl. 9.00 – 15.15 via dette link

Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C.

For at tilgå tilmeldingsmodulet klik på aktuelt link, klik på fanen tilmelding og klik derefter på feltet standard og udfyld formularen. Ved tilmelding skal du vælge den workshop, du ønsker at deltage i, da der foregår flere workshops samtidig. 

Frist for tilmelding er onsdag den 5. marts 2025

Miljøstyrelsen har disponeret med 2-3 deltagere pr. kommune, så flest mulige kommuner kan være repræsenteret.

Vi ser frem til en spændende dag med god dialog og vidensdeling.

Nedenfor fremgår programmet for dagene:

Tid

Program

Emne

09:00 – 9:30

Ankomst

Ankomst og morgenmad

9:30 – 09:35

Velkomst

Miljøstyrelsen byder velkommen

9:35 – 10:20

Nyt fra Miljøstyrelsen

Kontorchef Lykke Feld giver status på Miljøstyrelsens arbejde og udfordringer på spildevandsområdet. Lykke vil bl.a. fortælle om ressortdelingen, Miljøstyrelsens tilsyn med udledningstilladelser og vejledningsarbejde på spildevandsområdet.   

10:20 – 10:50

Terrænnært grundvand

Miljøstyrelsen fortæller om lovforslaget om terrænnært grundvand, herunder lovforslagets formål og reglerne på spildevandsområdet.

10:50 – 11:05

Pause

 

11:05 – 11:50

Workshop

1.       Den gode udledningstilladelse

2.       Fra vejledning til praksis: Den reviderede tilslutningsvejledning.

3.       Vær med til at udvikle FAQ’erne om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

11:50 – 12:45

Frokostpause

Frokost og mød Miljøstyrelsen

12:45 – 13:45

Nyt om MFS i vandplanlægningen

Miljøstyrelsens enhed HAV giver status for miljøfarlige forurenende stoffer og spildevand i vandplanlægningen, herunder indberetning af blandingszoner, præsentation af værktøj til kildeopsporing og kobling til kildeopsporingsindsatsen i tredje vandområdeplan

13.45:14:00

Pause

 

14:00 – 14:30

Innovative projekter: Udfordringer og erfaringer

Oplæg om et innovativt projekt udført i Danmark. Oplægsholder og projektet vil være forskellig de tre dage.

14:30 – 15:10

Dialog med departementet

Departementet fortæller om planer for ny regulering og de seneste politiske nyheder på spildevandsområdet, herunder nye spildevandsindsatser som følge af de nye vandplaner, implementering af byspildevandsdirektivet, afgift på overløb mv.

Departementet ser frem til at høre kommunernes input til emnerne.

15:10 – 15:15

Afslutning

Afrunding på dagen, tak for i år og god tur hjem.

I tilmeldingsmodul melder man sig på en af de følgende workshops. 

Workshop 1: Den gode udledningstilladelse.

Vi arbejder med, hvordan man sætter ’gode’ vilkår i en udledningstilladelse med udgangspunkt i KL’s administrationspraksis for udledningstilladelser.    

Workshop 2: Fra vejledning til praksis: Den reviderede tilslutningsvejledning.

Vi dykker ned i den reviderede tilslutningsvejledning, som netop har været i høring. I grupper arbejder vi ud fra en case med delelementer til en tilslutningstilladelse for at få et bedre indblik i og en dialog om, hvordan kommunerne anvender tilslutningsvejledningen, og hvor der er uklarheder i vejledningen.

Workshop 3: Værksted med FAQ’erne –Vær med til at udvikle FAQ’erne om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

Oplæg om arbejdet med FAQ’erne. Herefter tid til dialog om, hvilke udfordringer kommunerne oplever ved brug af FAQ’erne, som kan tages med i Miljøstyrelsens videre arbejde.  Vi arbejder bl.a. med, hvordan det vurderes, om en udledning medfører en ”forringelse”, og hvordan myndigheden vurderer udledninger af stoffer, hvor detektionsgrænsen er højere end miljøkvalitetskravet.

Eventuelle spørgsmål til arrangementet kan sendes til:

Tine Buch Engelund på tibue@mst.dk eller tlf.: 23705704

Maja Juncher Lind på majul@mst.dk eller tlf.: 23637897

Vi ser frem til en spændende dag med god dialog og vidensdeling.