I Danmark findes der et havpattedyrsberedskab, der beskriver, hvordan strandede havpattedyr, som for eksempel hvaler, skal håndteres.
Miljøstyrelsen spiller en faglig koordinerende rolle og har tæt dialog med flere myndigheder, herunder Naturstyrelsen.
Når en større hval strander, vurderes det, om universiteter, museer eller andre forskningsinstitutioner er interesserede i at indsamle vævsprøver eller knogler til forskning eller formidling.
Hvis der er forsker-interesse, står Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg for at koordinere adgangen til at indsamle prøver fra havpattedyret i forbindelse med strandingen.
Hvis der ikke er interesse fra forskere eller museer, lader man naturen gå sin gang.
Dog kan der være tilfælde, hvor hvalen ligger et sted, der udgør en generende forstyrrelse for fx skibsfart, havne eller badegæster. I sådanne tilfælde vælger man at fjerne hvalen.
I tilfælde af pukkelhvalen i Aarhusbugten er dyret nu overgået til Statens Naturhistoriske Museum, som skal foretage de videnskabelige undersøgelser.
Skelettet vil derefter blive udlånt til Fjord&Bælt, hvor det vil indgå i en udstilling, der åbner næste år, og vil blive en del af formidlingen.
Skelettering af store havpattedyr som bardehvaler giver en unik mulighed for at opnå ny viden.
Knoglerne kan fortælle om dyrets alder, vækst, eventuelle sygdomme eller skader, og de giver indsigt i hvalens bevægelsesmønstre og levevis.
Samtidig bidrager skeletterne til forståelsen af artens udvikling og variation. Vævs- og DNA-prøver kan anvendes i forskning inden for blandt andet populationsgenetik, forurening, fødevalg og reproduktion.
Du kan læse mere om havpattedyrsberedskabet her: Link. Notat