Første præstationskontrol på bestående mellemstore fyringsanlæg (5-50 MW)

Bestående fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt større end 5 MW og mindre end 50 MW bliver den 1. januar 2025 omfattet af miljøkrav i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg (MCP-bekendtgørelsen).

Det betyder bl.a., at disse anlæg senest den 1. maj 2025 skal have udført den første præstationskontrol efter bekendtgørelsens regler.

Præstationskontrol udført i perioden den 1. januar – 31. december 2024 accepteres som første præstationskontrol efter bekendtgørelsen, hvis tre betingelser er opfyldt.

Betingelserne er beskrevet i hyrdebrev, som Miljøstyrelsen har udsendt til udvalgte brancheorganisationer, myndigheder og laboratorier den 10. september 2024.

Hyrdebrevet kan ses i afsnit 9.2 om vejledende udtalelser om mellemstore fyringsanlæg på Miljøstyrelsens hjemmeside.