I juli 2024 indførte Danmark et krav om, at drikkevandsforsyninger skal
måle indholdet af uran i drikkevand. Tidligere gjaldt der et vejledende
kvalitetskriterie, men ikke et krav. Derfor testede meget få vandværker
tidligere for uran. Det nye krav blev indført som led i implementeringen af
EU's drikkevandsdirektiv og blev konkret implementeret gennem
Drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 810 af 18/06/2024).
Uran findes naturligt i jordlagene. Da dansk drikkevand primært kommer
fra grundvand, vil jordens kemiske sammensætning også have indflydelse på
vandets indhold. Uran i drikkevand er ikke radioaktivt, men er giftigt i høje
doser og derfor vigtigt at holde øje med.
Kvalitetskravet i Drikkevandsbekendtgørelsen på 2 µg/L blev fastsat på
baggrund af en vurdering fra DTU Fødevareinstituttet. Andre lande som
Tyskland, Canada, Sverige, Norge og Australien har en grænseværdi på
mellem 10-30 µg/L. WHO har fastsat en grænseværdi på 30 µg/L og samme
værdi er fastsat i EU's drikkevandsdirektiv.
Der er derfor stillet spørgsmål ved, om det danske kvalitetskrav for uran i
drikkevand på 2 µg/l er for restriktivt. Miljøstyrelsen genbesøger derfor
sundhedsvurderingen.
Efter det blev et krav at måle for uran, har en række forsyninger målt
niveauer over kravværdien (Miljøstyrelsen har, via Jupiter-databasen,
kendskab til 27 målinger op til og med 10 µg/l og en enkelt på 26 µg/l). Nogle
af disse forsyninger leverer meget store vandmængder, men har meget små
overskridelser.
Da der er stillet spørgsmål ved sundhedsvurderingen, arbejder
Miljøministeriet på en ændring af kvalitetskravet for uran fra 2 µg/L til 10
µg/L, indtil sundhedsvurderingen er evalueret. Danmark har fortsat et af de
strengeste krav til indhold af uran i drikkevand i EU. Et udkast til ændret
bekendtgørelse sendes snarest i høring