Skovovervågning i Danmark sker i en generel skovovervågning og en intensiv skovovervågning. Miljøstyrelsen har fra 2024 hjemtaget delopgaven med den generelle skovovervågning, mens Københavns Universitet fortsat varetager den intensive skovovervågning, kendt som ICP-Forest (The International Co-operative Programme on Assessment and Monitoring of Air Pollution Effects on Forests). Den intensive skovovervågning udgør den kontinuerlige overvågning af danske skoves økosystemer med fokus på næringsstoffer, vandkvalitet, vandbalancer, kemiske analyser af jord- og plantemateriale, træers sundhed og fænologi. Der er fortsat tæt samarbejde med Københavns Universitet og de skovbrugsfaglige kompetencer, herunder også i rammeaftalen mellem universitetet og Miljøministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Formål med ændringerne
Hjemtagningen af den generelle skovovervågning og -statistik til Miljøstyrelsen skyldes nye og skærpede krav i de internationale rapporteringsforpligtigelser, der nødvendiggør en øget digitalisering af skovstatistikken, herunder ved brug af satellitdata og en målretning af statistikken mod rapporteringsforpligtelserne. Det er rapporteringer i forhold til CO2-lagring og klimaeffekt, naturgenopretning, skovrydning, vedvarende energi, miljøøkonomiske regnskaber, og flere kommende overvågningsforordninger. Miljøstyrelsen er i dialog med andre myndigheder og institutioner, herunder Danmarks Statistik og Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, om at imødekomme krav til overvågningen og krav om kontinuitet i data, så Danmark fortsat lever op til nationale og internationale forpligtigelser.
Hjemtagningen skal ses i sammenhæng med den digitalisering af overvågning af lysåben natur, som Miljøstyrelsen allerede er i gang med. Målet er en sammenhængende digitalisering inden for hele den terrestrisk miljø- og naturovervågning, hvor skov er et vigtigt element. Digitaliseringen er bl.a. nødvendig fordi, de eksisterende metoder ikke er tilstrækkelige i forhold til at opfylde forpligtelserne i forhold til dækning og hyppighed.
Der er lignende udvikling i gang i andre lande, blandt andet i Tyskland, hvor der er udviklet et digitalt kort med skovareal og træarter, og i Skotland, hvor der er udviklet et landsdækkende planværktøj med habitatnaturtyper, og disse erfaringer tager styrelsen med i sit videre arbejde.
Udførelse af den generelle skovovervågning
Den generelle skovovervågning baseres på en kombination af digital overvågning og feltmålinger, dels til at validere de digitale metoder, dels i de tilfælde hvor de digitale metoder ikke er gode nok. Det første digitale arealkort for skov forventes klar sommer 2024. Samtidig skal de nye metoder bl.a. testes på ældre satellitdata og sammenholdes med data indsamlet i skovene.
I 2024 udkommer skovstatistikken i kendt form, baseret på de seneste 5 års feltmålinger med de seneste målinger foretaget i 2023. Statistikken udarbejdes og udgives af Københavns Universitet.
For at sikre armslængde og kvalitet i overvågningen, herunder håndtering af kontinuitet i data, vil Miljøstyrelsen fortsat samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, herunder Københavns Universitet og Institut for Geovidenskab og Naturressourcer. Målet er at sikre den bedst mulige kontinuitet ved overgang til og implementering af de nye digitale metoder.
Miljøstyrelsen opretter desuden en følgegruppe for skovovervågningen med deltagelse af medlemmer af Skovrådet og aftagende institutioner som Danmarks Statistik og Klima-, Energi og Forsyningsministeriet med underliggende institutioner.
Se også artiklen Digital arealforvaltning på miljøområdet som findes side 14-16 i GeoForum nr. 252 marts 2024 https://issuu.com/geoforum5/docs/geoforum_252