Miljøstyrelsen har indgået en aftale med Statens Naturhistoriske Museum, som giver gymnasieelever mulighed for at lære at undersøge miljøDNA og bidrage til overvågning af invasive arter i vandmiljøet.
Amerikansk ribbegople, blå svømmekrabbe og sortmundet kutling er et lille udpluk af de invasive arter i vandmiljøet, som gymnasieelever fra hele landet nu får mulighed for at afsløre i biologitimerne.
Miljøstyrelsen har netop indgået en ny aftale med Statens Naturhistoriske Museum, om et projektsamarbejde kaldet FRAIA (Formidling og Registrering af Akvatiske Invasive Arter), som giver gymnasieelever mulighed for at bidrage til Miljøstyrelsens overvågning af de uønskede arter samtidig med, at de lærer, hvordan man bruger DNA-analyse i miljøundersøgelser.
Projektet skal løbe frem til 2030, og i alt 2700 gymnasieelever får mulighed for at være med i feltarbejde, hvor de indsamler vandprøver fra søer, vandløb eller ved kyststrækninger. Bagefter analyserer de sammen med deres biologilærere vandprøverne for DNA-spor i laboratorier på Københavns Universitet. På den måde bliver de introduceret til laboratoriearbejdet og får praktisk erfaring med at undersøge DNA fra de arter, som lever i vandmiljøet.
Laboratorieundersøgelserne af miljøDNA - også kendt som environmentalDNA eller eDNA - foregår ved hjælp af en molekylærbiologisk metode, som gør det muligt at identificere DNA af de arter, der har levet og efterladt sig spor i vandmiljøet, hvor vandprøven er taget.
Citizen science når det er bedst
Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen har taget tilløb til det nye samarbejde gennem to tidligere projekter og har allerede gode erfaringer med modellen. For Miljøstyrelsen er projektet en del af et såkaldt ”Early Warning System,” og samtidig et succesfuldt redskab til at formidle viden om invasive arter og de problemer, der er forbundet med dem, forklarer Julian Dons Henriksen, Miljøstyrelsen.
”Det er et projekt, som kun har vindere, og vi er meget glade for, at vi får mulighed for at videreføre det. Gymnasieeleverne synes, det er spændende, de lærer en masse fagligt relevant stof og bliver introduceret til forskningsverden og naturvidenskabelig metoder.”
Museet udbreder kendskabet til deres arbejde og får hjælp til at udføre en tidskrævende laboratorieopgave, samtidig med atMiljøstyrelsen får en konkret og brugbar hjælp i arbejdet med at overvåge invasive arter. Det er citizen science, når det er bedst,” siger Julian Dons Henriksen.
Museet bruger elevernes resultater
Statens Naturhistoriske Museum er lige så begejstret for projektet som Miljøstyrelsen, og ser elevernes involvering som et aktiv, der tilmed bidrager til forskernes arbejde:
”Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med Miljøstyrelsen, og glæder os til at invitere gymnasielever med både i felten og i laboratoriet. I tidligere projekter har eleverne oplevet arbejdet med miljøDNA som meget meningsfuldt. Det motiverer dem at vide, at Miljøstyrelsen kan bruge deres data, og at deres resultater senere vil indgå i museets database for artsovervågning og blive brugt af bl.a. museets egne forskere, ” siger projektleder Maria Rytter.
Miljøstyrelsen har afsat i alt tre millioner til projektet frem til 2030, og Statens Naturhistoriske Museum bidrager også med finansiering.
Yderligere oplysninger:
- Julian Dons Henriksen, Miljøstyrelsen: Send mail; Tlf. 21 58 18 61
- Maria Rytter, Statens Naturhistoriske Museum, Send mail, Tlf. 24 85 14 22