Miljøstyrelsen deltager i internationalt projekt om overvågning af marsvin i Østersøen

I Østersøen lever en population af marsvin, der adskiller sig både i udseende og genetik fra de to andre populationer af marsvin i Danmark: Bælthavsbestanden og Nordsøbestanden. Østersømarsvinet har udbredelsesområde i det meste af Østersøen, men er alligevel sjælden. I 2013 blev der lavet en optælling og her blev antallet af Østersømarsvin vurderet til kun ca. 500 dyr

Marsvin er fra Bælthavsbestanden. Kun få mennesker har i nyere tid set det nu sjældne Østersømarsvin. Foto: Colourbox.

For at kunne beskytte den truede population af Østersømarsvin er det vigtigt at kende deres tilstand, og hvor de især lever.

Som at tælle nåle i en høstak

Det stiller store krav at overvåge de få marsvin, som lever spredt over et meget stort område. Miljøstyrelsen samarbejder derfor med eksperter og styrelser fra 5 andre lande omkring Østersøen i projektet SAMBAH II (Static Acoustic Monitoring of the Baltic Sea Harbor Porpoise). Sammen udfører landene koordinerede undersøgelser i hele udbredelsesområdet for Østersøpopulationen, som dækker en stor del af Østersøen øst for Møn og Falster. Fra dansk side er Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen partnere i SAMBAH II. 

Lytter sig frem

Østersølandene benytter samme metode, for at finde ud af hvor marsvinene er, og hvor mange der er. Der placeres ”lytte”-stationer i et nøje forudbestemt netværk. Hver station har en undervandsmikrofon og en datalogger, som optager lyde fra marsvin i et helt år. På den måde får man et tal for den tid, hvor der registreres lyde af marsvin. For nærmere at kunne bestemme antallet af marsvin i et område ud fra lydoptagelserne, er der behov for at videreudvikle og forfine en omregningsfunktion i SAMBAH II. Der udvikles samtidig en funktion, der kan skelne mellem voksne marsvin og unger. 

Den danske del af overvågningen vil foregå på 21 stationer omkring Bornholm og øst for Sjælland, Møn og Falster.  Aarhus Universitet og NIRAS udfører indsamling af data og udvikling af funktioner i den danske del af SAMBAH II, via midler fra især Miljøstyrelsen og Aage V. Jensens Fond.

Resultaterne fra alle deltagerlande bliver rapporteret samlet i 2026.

 

Marsvin kommunikerer og finder deres bytte ved at udsende lyde af høj frekvens. Når tilstanden hos marsvin skal undersøges, benytter man sig heraf ved at bruge metoden passiv akustisk overvågning. De danske lytte-stationer lægges ud i slutningen af juni samtidig med de i alt 287 stationer, som indgår i SAMBAH II-projektet. Alle deltagerlande benytter også samme slags hydrofoner, de såkaldte CPODs, der er særligt egnede til overvågning af marsvin. Foto: Line A. Kyhn, NIRAS.

Yderligere oplysninger

Lotte Knudsen
Havbiolog
Miljøstyrelsen
lotkn@mst.dk
Tlf. 91 33 47 96