Ansøgninger for 43 mio. til skader efter stormflod

Tyve kommuner har søgt om tilskud til genopretning efter stormfloden i oktober 2023.

Ansøgningsrunden på Stormflodspuljen har givet anledning til 20 ansøgninger om projekter, der skal genoprette skader på veje og anden infrastruktur efter stormfloden i oktober 2023.

Der er afsat i alt 121 mio. kr. til at udbedre skaderne i de 27 kommuner, som blev ramt af stormfloden.

Kommunerne kan få dækket 25 procent af omkostningerne til genopretningen af stormskaderne.

Det er et vilkår for ansøgningerne, at stormskaderne udbedres i 2024, og at udgifterne afholdes på anlægsbudgettet i 2024.