Ny digitaliseringsstrategi styrker viden om grundvandet

Viden om det danske grundvand og drikkevand får et markant løft som en del af regeringens nye digitaliseringsstrategi

I Danmark har vi stor viden om vores geologi og grundvand. Adgangen til og kvaliteten af data styrkes nu gennem regeringens nye digitaliseringsstrategi, hvor der afsættes 24 mio. kr. til at forbedre den nationale database med data om geologi, grundvand og drikkevand – den såkaldte Jupiter-database.

Opdateringen af databasen skal bl.a. sikre let adgang og et bedre datagrundlag til forvaltning af drikkevandsressourcen, håndtering af jordforurening, udvikling af modeller for klimatilpasning og planlægning af bygge- og anlægsprojekter. Projektet gennemføres af Miljøstyrelsen i tæt samarbejde med GEUS og Danmarks Miljøportal. Udviklingen vil endvidere ske i nært samarbejde med Jupiter-databasens mange brugere, heriblandt kommuner, regioner, DANVA og Danske Vandværker.  

- Det er unikt, at vi i Danmark har en fælles offentlig database, hvor data om geologi, grundvand og drikkevand er samlet og deles nationalt. Det er enormt positivt, at der sættes penge af til at styrke datakvaliteten, mængden af data og til at gøre data mere tilgængelige. Dette vil blandt andet give et bedre grundlag for beskyttelse af vores grund- og drikkevand og forbedret klimatilpasning, fortæller vicedirektør i Miljøstyrelsen Isabelle Navarro Vinten.  

Forbedret datakvalitet og tilgængelighed af data

For at højne datakvaliteten vil der blive implementeret kvalitetssikringsprocedurer i forbindelse med indberetningen af data. Derved sikres det blandt andet, at der ikke indberettes urealistiske værdier for eksempelvis drikkevandsanalyser og pejlinger af grundvandsspejlet.  

Da Jupiter-databasen indeholder rigtig mange data, kræver det stor indsigt at lave retvisende dataudtræk. Der vil blive udviklet moderne snitflader til databasen, som skal gøre det nemmere at anvende data. Herunder forventes det blandt andet, at der laves indgange til data, som er tilpasset forskellige typer af brugere. 

Det bliver lettere at indberette nye datatyper til databasen, herunder geotekniske boringer. Dette vil give bedre viden om den terrænnære geologi og det terrænnære grundvand, som forventes at gøre databasen mere relevant for klimatilpasnings- samt bygge- og anlægsprojekter.