GEUS: Jordskredet i Randers har stabiliseret sig

Jordskredet i Randers har stort set stabiliseret sig, og de mest kritiske modeller viser, at jordskredet ikke kommer til at nå beboelsesejendomme i Ølst by. Det viser ny undersøgelse fra GEUS.

Miljøstyrelsen har, som en del af håndteringen og behandlingen af sagen om jordskredet ved Nordic Waste i Randers Kommune for anden gang i 2024 bedt eksperterne i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) om vurdering af udviklingen af jordskredet.

GEUS bekræfter, at jordskredet nu er gået i stå, og det tyder på, at jordskredet stort set har stabiliseret sig. Forud for stabiliseringen, vurderer GEUS, at jordskredet har været accelererende siden aflæsning af jord i 2023. Den kraftige acceleration vurderes at være drevet af jordstrømmene, som er deponeret fra lergravens vestlige kant. Jordskreddet var allerede i bevægelse i den centrale del af lergraven fra 2021 til foråret 2023.

De mest kritiske modeller viser, at jordskreddet ikke kommer til at nå beboelsesejendommene i Ølst By.

De indsatser der er foretaget, har generelt bidraget til at begrænse jordskredets udvikling.

Du kan læse rapporten på GEUS hjemmeside.