Miljøstyrelsen skal nu vurdere nærmere, om resultater fra ny forskningsrapport kan anvendes i regulatorisk sammenhæng, både i Danmark og EU, herunder hvorvidt der er grundlag for at tage skridt til at begrænse eller tilbagekalde eksisterende godkendelser.
Der er de seneste år vist omfattende fund i grundvand af stoffet trifluoreddikesyre (TFA). Kildeopsporing har vist et markant bidrag fra en række industrielle anvendelser, som fx kølemidler og drivmidler i spraydåser, som medvirker til at TFA også er at finde i regnvand. Visse pesticider har også vist sig at kunne være en kilde til TFA. Ved gennemgang af EU-vurderinger for alle pesticider anvendt i Danmark er det tidligere vist, at ingen af risikovurderingerne indeholdt oplysninger om TFA. På den baggrund har Miljøstyrelsen ønsket mere viden om mulig dannelse af TFA fra pesticider anvendt i Danmark, og har derfor finansieret et forskningsprojekt via programmet for bekæmpelsesmiddelforskning.
Projektet er igangsat af Miljøstyrelsen og udført af De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland (GEUS), som nu har udarbejdet forskningsrapporten ”Trifluoreddikesyre (TFA) fra pesticider”. GEUS har undersøgt om såkaldte trifluor-pesticider, altså pesticidaktivstoffer, som indeholder en trifluormethyl-gruppe (CF3), kan nedbrydes til TFA i landbrugsjord.
Projektets hovedformål var at undersøge, om trifluor-pesticider anvendt i Danmark nedbrydes til TFA i landbrugsjord, og i så fald om TFA dannes i et omfang, der forventes at kunne påvirke grundvandskvaliteten.
De syv undersøgte pesticider blev udvalgt på baggrund af solgte mængder i Danmark og er enten tidligere anvendt i Danmark, eller anvendes aktuelt i Danmark. Pesticiderne var trifluralin og fluazifop-P-butyl, som ikke længere er godkendt, samt fluazinam, tau-fluvalinat, diflufenican, fluopyram og mefentrifluconazol, som er godkendt i dag.
I laboratorieforsøg, der strakte sig over en periode på ét år, er det vist, at alle syv undersøgte trifluor-pesticider nedbrydes til TFA i jordprøver fra tre forskellige økologiske landbrugsjorde. Resultaterne viste dog stor variation i dannelsen af TFA imellem de tre forskellige jorde, samt imellem de syv forskellige pesticider. Fluopyram havde den største gennemsnitlige TFA-dannelse på 6,5 % af den potentielle TFA-dannelse baseret på fluopyrams indhold af CF3, tæt fulgt af fluazinam med en gennemsnitlig TFA-dannelse på 6,0 %. Den gennemsnitlige TFA-dannelse var lavere for de øvrige stoffer med 3,3 % for diflufenican, 3,7 % for fluazifop-P-butyl, 1,6 % for trifluralin, 1,9 % for mefentrifluconazol og 0,7 % for tau-fluvalinat.
Rapporten beskriver endvidere simple overslagsberegninger, der illustrerer størrelsen af et eventuelt bidrag af TFA til dansk grundvand forårsaget af pesticidanvendelse. Størrelsen på de estimerede årlige TFA-koncentrationer i vand, der nedsiver fra pløjelaget, afhænger af dosering, afgrøde og sprøjtetidspunkt, men indikerer, på trods af usikkerheder, at anvendelse af flere af de undersøgte pesticider kan give anledning til et ikke uvæsentligt bidrag af TFA i dansk grundvand.
Fakta om TFA
Trifluoreddikesyre (TFA) er en stærk syre, som er meget vandopløselig, bindes svagt til jord og stort set ikke nedbrydes.
TFA er en ultrakortkædet PFAS-forbindelse med blot en enkelt flourholdig gruppe i modsætning til de langkædede og meget problematiske PFAS og PFOA stoffer.
Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.