Den danske havbund består af mange forskellige levesteder, som danner hjem for en lang række arter af eksempelvis fisk, børsteorme, muslinger og krabber. Arterne er afhængige af en sund havbund som fødesøgningssted og opvækstområde og viden om havbundens tilstand er derfor vigtig.
Miljøstyrelsen og GEUS har netop igangsat et større kortlægningsprojekt hvor i alt 1912 km2 havbund kortlægges. Det svarer til et areal større end tre gange Bornholm. Kortlægningen finder sted både i Nordsøen, Kattegat, Bælthavet og Øresund og foretages i helt kystnære områder og i åbent farvand med dybder helt ned til 200 meter.
De udvalgte områder udgør 9 ud af de 19 nyligt udpegede havstrategiområder rundt i det danske havområde. I flere af områderne er der begrænset kendskab til, hvordan havbunden ser ud og hvordan miljøtilstanden på havbunden er. De beskyttede havstrategiområder skal derfor kortlægges for at få mere viden om levestederne og hvilke arter, der kan findes der.
En del af havstrategien
I 2024 blev der udpeget 19 strengt beskyttede havstrategiområder, som skal bidrage til at opfylde forpligtelserne i EU’s havstrategidirektiv og til at opnå EU’s samlede biodiversitetsmål. I alt har Danmark nu udpeget 6 pct. af havarealet som strengt beskyttet. Kortlægningen er en del af et toårigt EU-finansieret projekt, som har til formål at sikre et dybdegående datagrundlag for de udpegede havstrategiområder.
Havbundskortlægning med avanceret sonarudstyr og undervandsdroner
Projektet er delt op i tre faser.
Den første fase omhandler den geofysiske kortlægning af havbunden, og det er netop denne fase, der nu er taget hul på. Den geofysiske kortlægning omfatter næsten 4.000 km sejllinjer og bidrager til vigtig viden om havbundens landskabsformer, substrat- og sedimenttyper samt havbundens naturtyper og habitattyper. Sonarteknologi spiller en central rolle og bruges til at indsamle detaljerede data og billeder af havbunden og dens strukturer. De indsamlede data bidrager desuden til kortlægning af den menneskelige påvirkning af havbunden. Det er GEUS, som foretager den geofysiske kortlægning i havstrategiområderne.
I projektets anden fase udføres den biologiske kortlægning for at indsamle data om de arter, der lever i og på havbunden. De biologiske data er afgørende for at kunne beskrive miljøtilstanden i områderne og vurdere påvirkninger af menneskelige aktiviteter, såsom fiskeri, råstofudvinding og etablering af infrastruktur såsom havvindmølleparker. Denne fase igangsættes i 2025 af WSP, hvor de samme områder genbesøges for at tage prøver af havbunden. Dette gøres ved hjælp af sedimentkerneboringer, såkaldte HAPS-prøver, der giver indblik i hvilke arter, der lever i selve sedimentet, samt sedimentets karakteristik. Derudover benyttes fjernstyrede undervandsdroner (ROV’er) til at optage videoer og tage billeder af de arter, der lever på havbunden. Den visuelle dataindsamling er særlig vigtig for bl.a. at få indblik i udbredelsen af sårbare arter, såsom søfjer og søpen. Undervandsdronen sendes ned på udvalgte lokaliteter, hvor erfarne marinbiologer kommenterer på de observerede arter og habitater.
I projektets tredje fase sammenfattes al kortlægningsmaterialet, og der udarbejdes kort til forvaltning af havstrategiområderne. Resultaterne af kortlægningen skal blandt andet bruges som grundlag for tilstandsvurderinger af havbunden under Danmarks Havstrategi.
En sund havbund er afgørende
Havbunden kan bestå af mange forskellige levesteder såsom stenrev, sandbund og ålegræsenge, og hvert enkelt levested har betydning for livet i det samlede marine økosystem.
Når havbunden beskadiges, kan det føre til ødelæggelse af vigtige levesteder, hvilket truer biodiversiteten i havet. Havbundens integritet er derfor vigtig for havets samlede økosystem, og det er nødvendigt løbende at kortlægge og overvåge havbundens tilstand for at sikre dens funktion.
Havbunden spiller desuden en central rolle i lagring af kulstof og i omsætningen af næringsstoffer som kvælstof og fosfor.
Lignende kortlægningsprojekt ved Bornholm
I 2022-2023 blev fire havstrategiområder i Østersøen nær Bornholm på lignende vis kortlagt af GEUS og WSP. Områderne omkring Bornholm er specielle, i og med overfladesedimenterne varierer bredt fra fint substrat af sand og mudder til områder med moræne og grundfjeld. Særligt to områder, havstrategiområde M og I, havde en stor udbredelse af forskellige arter og substrat- og naturtyper. På de sandede substrater blev der bl.a. observeret søstjerner, muslinger og børsteorme, og på de stenede substrater blev der fundet søanemoner og hydroider.
Se billeder og resultater fra kortlægningen her: Kortlægning af havbunden i beskyttede områder (mst.dk)
Fakta om Havstrategidirektivet
EU’s havstrategidirektiv skal sikre, at der opnås god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. God miljøtilstand er beskrevet ved hjælp af 11 emner, såkaldte deskriptorer, som tilsammen giver en helhedsorienteret vurdering af havmiljøets tilstand. Danmarks havstrategi er baseret på EU’s havstrategidirektiv og er opdelt i tre dele; en basisanalyse, et overvågningsprogram og et indsatsprogram. Som en del af indsatsprogrammet under Danmarks havstrategi II, blev der i 2023 udpeget 19 nye havstrategiområder. De 19 havstrategiområder er fordelt med otte områder i Nordsøen, tre områder i Kattegat, to områder i Bælthavet, to områder i Øresund og fire områder i Østersøen omkring Bornholm. Områderne udgør samlet set 7.791 km2. De strengt beskyttede havstrategiområder udgør 6.311 km2, svarende til 6 pct. af det samlede danske havareal.
Projektets kortlægning gennemføres som led i overvågningsprogrammet under havstrategidirektivet med fokus på deskriptor 6, der omhandler havbundens integritet. Projektets geofysiske kortlægning udføres af GEUS, mens de biologiske undersøgelser varetages af WSP.