Miljøzoner er med til at forbedre luftkvaliteten

Miljøstyrelsen har bedt DCE, om at foretage en evaluering af, hvilke effekter miljøzonekravene har på trafikken og dens emissioner, på luftkvaliteten for udvalgte helbredsskadelige stoffer samt at give et overslag over betydningen for helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger. Denne evaluering er netop offentliggjort på DCE hjemmeside. 

Resultater fra DCE, Aarhus Universitet, viser, at luftkvalitet i byerne er blevet forbedret og der er gradvist kommet færre ældre diesel køretøjer uden partikelfilter.

Den forbedrede luftkvalitet har medført mindre men positive helbredseffekter, hvilket også har medført samfundsøkonomiske besparelser. 

Resultaterne viser, at de totale partikelemissioner fra dieselpersonbilers udstødning, inden for de forskellige miljøzoner i før-efter situationen i 2024 er faldet med 23,5 procent samlet set. 

56 mio. kr. i sparede eksterne helbredsomkostninger

DCE har i evalueringen givet et overslag over effekten af de skærpede miljøzonekrav for helbredseffekter og samfundsmæssige omkostninger, hvilket er sket ud fra ekstrapolation af tidligere studier, som de har udarbejdet, og med udgangspunkt i reduktionen af emissionerne i de fem miljøzonekommuner.

Overslagsberegningen har vist, at omfattelsen af dieselpersonbiler har resulteret i en gevinst på omkring 10 mio. kr. i 2024 i sparede eksterne helbredsomkostninger. 

Dette svarer til omkring 0-1 sparet for tidligt dødsfald samt sygelighed i 2024. 

Denne gevinst forventes at aftage med tiden, men ved antagelse af en simpel lineær aftagende kurve, vil den samlede akkumulerede gevinst være omkring 56 mio. kr. i 2035. I perioden frem mod 2035 svarer det til omkring 2-3 sparede for tidlige dødsfald samt sygelighed. 

Køretøjssammensætning

Analyse af data har vist, at det ikke er muligt at observere en synlig nedgang i den samlede trafikmængde som følge af de skærpede miljøzonekrav til dieselpersonbiler i perioden omkring den 1. oktober 2023. Dog ses der et markant fald i antallet af registrerede passager fra omfattede dieselpersonbiler i ugen op til den 1. oktober 2023, og ligeledes ses der også et generelt fald i hele dataindsamlingsperioden fsv. de omfattede dieselpersonbiler. 
Data er også blevet brugt til at beskrive den tidslige variation i trafikken for de forskellige køretøjskategorier. 

Det har betydet, at DCE har valgt at generere nye døgnprofiler for OSPM-profilerne (The Danish Operational Street Pollution Model), som fremover vil blive anvendt til beregninger med gade-luftkvalitetsmodellen OSPM, bl.a. i forbindelse med luftkvalitetsberegninger under det nationale overvågningsprogram for luftkvalitet i Danmark, NOVANA.

Effekt på luftkvaliteten

Effekten for luftkvaliteten er vurderet ud fra de samme gader, som indgår i det nationale overvågningsprogram for luftkvalitet, NOVANA. 

Her indgår 99 gader i København, herunder Jagtvej, og 26 gader i Aalborg. Resultaterne for Jagtvej viser, at gadekoncentrationen af NO2 reduceres med 0,3 μg/m3 svarende til 1 procent, PM10 og PM2,5 reduceres med 0,02 μg/m3 svarende til hhv. omkring 0,1 procent og 0,2 procent. 

Ses reduktionen ift. gadebidraget, som er forskellen mellem gade- og baggrundskoncentration, er reduktionen for NO2 3 procent, og for PM10 og PM2,5 er reduktionen hhv. 0,5 procent og 1,6 procent. For de resterende gader ses der i gennemsnit tilsvarende reduktioner, men med en spredning mellem minimum og maksimum reduktioner.

Fakta om miljøzonerne

Siden den 1. september 2008 har der været miljøzoner i Danmark for dieseldrevne køretøjer. Kravene til køretøjer er flere gange blevet skærpet og flere køretøjstyper er blevet omfattet, således at der nu stilles krav til tunge køretøjer, vare- og personbiler. Miljøzonerne er indført i de områder med størst trafikal belastning og hvor flest mennesker udsættes for luftforurening, med det formål at forbedre folkesundheden gennem reducering af partikeludledning til luften.

Læs mere om miljøzonerne og se, hvor zonerne er placeret på miljoezoner.dk