Bred støtte til nytænkning i forvaltningen af hjortevildtet

En ny adaptiv forvaltningsplan for hjortevildt i Danmark var temaet for to dages intense diskussioner, da op mod 100 repræsentanter for de tolv regionale hjortevildtgrupper mødtes i Grenå den 8. og 9. april til ”Hjortevildtdøgnet 2024”.

Diskussionslysten var stor, og det var viljen til at finde konstruktive forslag og fælles løsninger på problemerne i hjortevildtforvaltningen også, selv om deltagerne repræsenterede vidt forskellige interesser og holdninger.

De regionale hjortevildtgrupper er nedsat af Vildtforvaltningsrådet, og deres formål er blandt andet at understøtte den Nationale Hjortevildtgruppes arbejde og bidrage til en bæredygtig forvaltning af kron- og dåvildt i Danmark. Medlemmerne kommer fra de samme interesseorganisationer, som repræsenterer jægerne, land- og skovbruget samt natur- og fritidsinteresser i Vildtforvaltningsrådet.

Opdrag fra ministeren

Aktuelt har de regionale hjortevildtgrupper fået den opgave, at komme med forslag til frivillige ordninger og andre relevante virkemidler i forvaltningen af kron- og dåvildt. Det er en opgave, som er stillet af miljøminister Magnus Heunicke, og deltagerne på seminaret i Grenå tog den på sig med et engagement, som glædede arrangørerne.

”Det er med stor tilfredshed, jeg kan konstatere, at deltagerne var både meget kompetente og disciplinerede i diskussionerne, og at alle tog opgaven virkelig seriøst,” siger Jan Eriksen, som er formand for både Vildtforvaltningsrådet og for den Nationale Hjortevildtgruppe, som havde inviteret til seminaret.

”Vi har efterhånden diskuteret hjortevildtforvaltningen i gennem flere årtier uden at finde en løsning på de problemer, som præger udviklingen i bestandene, men nu oplever jeg en vilje og et engagement på tværs af interesser og organisationer, som lover godt for arbejdet med en ny, adaptiv forvaltningsplan,” siger han.

Tvivl om frivillighed

Deltagerne i Hjortevildtdøgnet 2024 fik masser af diskussioner både i grupper og i plenum i løbet af seminaret, men der var i udgangspunktet stor enighed om den grundlæggende præmis: Det centrale problem er, at bestandene er i ubalance, fordi jægerne hellere vil skyde ældre hjorte med store gevirer end hinder og kalve.

Problemet er ikke nyt, og i 2021 diskuterede Vildtforvaltningsrådet at lægge loft over det antal ældre hjorte, man må nedlægge på et givet areal – det såkaldt arealkrav. Seks ud af syv organisationer i Rådet bakkede op om ideen, men forslaget har ikke nydt fremme hos regeringen. 

Miljøministeren har derfor bedt interesseorganisationerne om at se på forvaltningen igen og se på forslag baseret på frivillige ordninger og eventuelt andre relevante virkemider. Blandt deltagerne i Hjortevildtdøgnet 2024 var der dog udbredt skepsis over for tanken om frivillighed, og mange argumentrede for, at der må lovgivning til, hvis forvaltningen skal forandres.

Nogle grupper foreslog virkemidler som fredning af hjorte større end spidshjorte i en årrække, andre at reducere jagttiden på hjorte til januar, og arealkravet blev også bragt på banen igen. 

Bred vifte af virkemidler

Mange deltagere i Hjortevildtdøgnet 2024 gav udtryk for, at den svenske model med samforvaltning af kronvildtet på tværs af ejendomsskel kombineret med restriktive regler for afskydning af ældre kronhjorte er et spændende bud på en problemløsning.

Under danske forhold har jægere og lodsejere også flere steder afprøvet forskellige modeller for samforvaltning, og de regionale hjortevildtgrupper fik mulighed for at høre om erfaringer fra både Fanø og Oustrup Hede, hvor samforvaltning er blevet praktiseret. 

Samforvaltning var derfor med på den lange liste over forslag til virkemidler, som deltagerne i Hjortevildtdøgnet 2024 alle bidrog til. Blandt dem var eksempelvis bedre og mere målrettet jagttegnsundervisning, mere præcise paroler på jagterne med vægt på afskydning af hinder og kalve og forbud mod fodring af hjortevildtet.

De mange forslag blev omhyggeligt registreret i løbet af seminaret og bliver nu samlet i en protokol, som seniorforsker Hans Peter Hansen, DCE – Aarhus Universitet har ansvaret for. 

”Vi har dermed fået meget værdifulde input til det videre arbejde i den Nationale Hjortevildtgruppe. Vi vil i den kommende tid drøfte dataindsamling og en ny organisering af de regionale hjortevildtgrupper med den kreds af aktører, som har været samlet til Hjortevildtdøgn 2024. Vores mål er at kunne fremsætte et forslag til en adaptiv forvaltning af hjortevildtet i Danmark i 2026,” siger rådets formand Jan Eriksen.