Forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet har i et projekt under Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) fundet tegn på hormonforstyrrende egenskaber for 9 ud af 10 udvalgte kemiske stoffer, men for langt de flest af de kemiske stoffer i undersøgelsen er der kun sparsom information tilgængelig.
I undersøgelsen fandt forskerne frem til 97 stoffer, som vurderes at være af mulig interesse for yderligere undersøgelse. For dog at kunne gå videre med identificering og regulering af de kemiske stoffer, som værende hormonforstyrrende, er der behov for enten at tilvejebringe den information, der mangler, eller vurdere yderligere den tilgængelige information for de hormonforstyrrende egenskaber.
I EU er det REACH-forordningen, som fastsætter kravene til hvilke informationer, der skal foreligge før et kemikalie markedsføres inden for EU’s grænser, og kravene indeholder for nuværende minimal information om hormonforstyrrende egenskaber.
Denne undersøgelse viser, at det særligt er information om kemiske
stoffers hormonforstyrrende egenskaber i miljøet, og derved de hormonforstyrrende effekter i dyrelivet, som er manglende.
Forskerne screenede endvidere litteraturen på en gruppe af 12 benzophenoner, der bruges som UV-filtre i en lang række produkter, og de har udviklet et heat-map, der viser hvilken information, som er tilgængelig på tværs af stofferne i gruppen. Denne viden er et skridt mod at identificere for hvilke benzophenoner, der er tilstrækkelig med information på tværs til at kunne arbejde med en gruppetilgang.
”Gruppetilgang til vurdering af kemiske stoffer og deres potentielt hormonforstyrrende egenskaber er noget, som vi har fokus på, og vi har i øjeblikket særligt fokus på benzophenonerne som en gruppe, og hvordan vi kan regulere disse,” fortæller Lykke Boysen fra Miljøstyrelsen.
Ved vurdering af grupper af kemiske stoffer, i stedet for den traditionelle vurdering af stoffer enkeltvis, forsøger man at begrænse brugen af grupper af skadelige kemikalier, som ligner hinanden. Dertil kan det være gavnligt at udnytte viden på tværs af arter, da de samme effekter som ses på for eksempel fisk og padder ligeledes kan være bekymrende for mennesker. I den nye rapport anbefaler man særligt at gøre brug af disse to tilgange, i forbindelse med vurdering af hormonforstyrrende kemiske stoffer.
Miljøstyrelsen har fortsat et stort fokus på at identificere og regulere hormonforstyrrende stoffer og den nye undersøgelse vil indgå i det fortsatte arbejde.Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CEHOS) er finansieret af Miljøstyrelsen og ledes dagligt af forskere fra DTU Fødevareinstituttet, Syddansk Universitet og Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.
Yderligere oplysninger
Lykke Boysen, Miljøstyrelsen, mail lyboy@mst.dk, tlf. 29638172
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er en opfølgning på et tidligere CeHoS-projekt, som blev offentliggjort i 2018.
Her udpegede CeHoS en basisliste med mulige hormonforstyrrende stoffer, som nu er blevet opdateret, udvidet og efterfølgende filteret ned til de 97 fokusstoffer ved hjælp af en række udelukkelseskriterier.
Ud af de 97 kemikalier blev 10 udvalgt til screening for tilgængelig information om potentielt hormonforstyrrende egenskaber, hvor man for 9 ud af de 10 stoffer fandt relevant information.
De udvalgte kemiske stoffer er kun screenet for deres hormonforstyrrende egenskaber, og der er ikke lavet en fyldestgørende vurdering i forhold til om de kan identificeres som værende hormonforstyrrende i henhold til kriterierne i lovgivningen (fareidentificering under CLP-forordningen eller identificering som
særligt problematiske stoffer under REACH-forordningen).