Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram er et initiativ under den danske sprøjtemiddelstrategi. Hvert år ydes støtte til en bred vifte af forskningsprojekter i bekæmpelsesmidler og disses påvirkning på vores miljø og sundhed. I denne ansøgningsrunde modtog Miljøstyrelsen ansøgninger for over 36,5 mio. kroner. Fem projekter har fået midler til at belyse problemstillinger spændene fra undersøgelse af bekæmpelsesmidlers eventuelle rolle i udløsning af visse former for migræne til brug af humlebier til udbringning af mikrobiologiske skadedyrsmidler.
De fem projekter er:
- Kan eksponering til pesticider og biocider være medvirkende til stigende forekomst af migræne?
Projektet vil undersøge højeksponerings-pesticider og -biocider for effekter på TRPA1-smertereceptoren for at forstå deres evne alene og i cocktails til at skabe migrænelignende smerte i mus. Hypotesen er, at der blandt pesticider og biocider er mange kemikalier, der kan virke sammen og have synergistiske effekter, hvorved de eventuelt kan forstærke hinandens effekter og sænke tærsklen for udløsning af migræneanfald.
Ansøgere: Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet og Neurologisk afdeling, Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet.
Tilsagn: 2.999.930 kr.
- Bæredygtige biocidbehandlinger til inaktivering af norovirus for øget folkesundhed.
Det har hidtil ikke være muligt at teste effekten af desinfektionsmidler på humane norovirus, der fx forårsager ’Roskildesyge’, da dyrkning af norovirus i laboratoriet ikke var muligt. Nyligt udviklede metoder gør det nu muligt at dyrke og påvise humane norovirus. Fremtidige undersøgelser af effekten af desinfektionsmidler på humane norovirus vil derfor være mere retvisende end tidligere. Projektet vil sammenligne desinfektionsmidlers evne til at inaktivere norovirus og tilsvarende vira. Den indsamlede viden vil forhåbentligt føre til udpegning af et bedre og mindre sundhedsskadeligt alternativ til klor, som har en række ulemper, til mindskning af smitte med norovirus.
Ansøgere: DTU Fødevareinstituttet
Tilsagn: 2.927.628 kr.
- Effekter af lav-dosis blandinger indeholdende pesticider og deres metabolitter på CatSper Ca2+-kanalen i humane sædceller og konsekvenserne for human fertilitet.
Et tidligere projekt har vist, at et udvalg af pesticider og deres metabolitter kan virke hormonforstyrrende ved at efterligne det naturlige kvindelige kønshormon, progesteron, og derved påvirke sædcellers funktion. Dette projekt vil fokusere på at identificere effekter af lav-dosis blandinger af pesticider og deres metabolitter på sædcellefunktionen. For at blandingerne er repræsentative for den almene påvirkning i befolkningen vil projektgruppen basere de undersøgte ‘cocktails’ på de kemikalier, projektgruppen kan identificere i reproduktive væsker fra kvinder og sædvæske fra mænd i fertilitetsbehandling. I sidste ende vil resultaterne fra dette projekt kunne bruges til at forudsige effekten af enkelte pesticider og deres metabolitter i lav-dosis blandinger på sædceller og bidrage til at opklare, hvorfor fertilitetsproblemer er så hyppige i den industrialiserede del af verden.
Ansøger: Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.
Tilsagn: 3.023.848 kr.
- Udvikling af proaktive strategier til forebyggelse af fungicidresistens i kartoffelproduktionen.
Projektet vil undersøge kartoffelskimmels følsomhed over for de fungicider, der anvendes i Danmark, designe markører til at overvåge danske skimmeltyper, forstå hvad der driver udviklingen af fungicidresistens samt udvikle og teste passende proaktive antiresistens-strategier. For at opnå målene vil projektet undersøge kartoffelskimmels følsomhed over for vigtige fungicider i Danmark og fastslå andre egenskaber, som kan være medvirkende årsag til udbredelsen af fungicidresistente typer. Derudover skal der udvikles og valideres markører for de mutationer, der er ansvarlige for resistens over for svampemidlet ’mandipropamid’, identificeres drivkræfter (f.eks. middeltype, timing og dosering) for udvikling af fungicidresistens og udvikles antiresistente strategier, som kan modvirke resistensudvikling og udvikle og etablere en langsigtet infrastruktur til overvågning af fungicidresistens med inddragelse af alle interessenter i kartoffelindustrien.
Ansøger: Inst. f. Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Tilsagn: 3.280.896 kr.
- Humlebier som vektorer af svampe til biologisk bekæmpelse af skadedyr i jordbærblomster.
Humlebier anvendes i dag til bestøvning af jordbærafgrøder i tunneler. Projektet vil undersøge mulighederne for at anvende disse humlebier til også at sprede et mikrobiologisk skadedyrsmiddel, bestående af insektpatogene svampe, direkte til jordbærblomsterne. For det første skal det undersøges, om humlebifamilierne kan tåle skadedyrsmidlet, og for det andet skal det undersøges, om det mikrobiologiske skadedyrsmiddel vil være effektivt mod skadedyr i blomsterne, efter det er udbragt med humlebier. Projektet vil give værdifuld viden om hhv. bekæmpelseseffekter og interaktioner mellem svampe- og humlebibiologi.
Ansøger: Inst. f. Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.
Tilsagn: 3.492.520 kr.